Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til børnehave med flotte KIDS resultater - Børnehuset Lundegården

Ballerup Kommune



Høj pædagogisk kvalitet – vi ligger som kun 9% af Danmarks børnehaver i “god” kvalitet i KIDS målinger. Vi har en flot social kapital og et generelt lavt sygefravær – lyder det som gode forudsætninger for din nye arbejdsplads? Vi har for længe siden knækket koden til forberedelsestid og har sat sparring i system i hverdagen.
Nu har du muligheden for at blive en del af en arbejdsplads kendetegnet ved en god, konstruktiv og ressourceorienteret tilgang til samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse. I Børnehuset Lundegården har vi fokus på den fælles kerneopgave og en rigtig god social kapital, hvor alle kan trives. Vi er allerede godt i mål med at prioritere bloktid til pædagogisk forberedelse, så du vil opleve stor anerkendelse af behovet for at have tid til dit pædagogiske arbejde.

Da vi sigter efter at hæve pædagogandelen - selvom den ser fint ud, søger vi en dygtig, uddannet pædagog til Tigerstuen i børnehaven – en velfungerende og veletableret børnehave med en stabil medarbejdergruppe, som rummer diversitet i køn og alder. Børnehuset er normeret til 42 vuggestuebørn og 75 børnehavebørn fordelt i to huse beliggende side om side. Børnehuset er velansøgt og der er stor forældretilfredshed. Vi er tæt på skov, et fantastisk børnebibliotek, rideskole, byggelegeplads og meget andet.

Det er vigtigt for os, at Børnehuset Lundegården er et rart og udviklende sted at færdes både for små og store – og så gør det jo heller ikke noget, at vi har det sjovt sammen i vores hverdag. Vi er fleksible i timetallet, så det passer alle bedst muligt og vi venter gerne på den helt rigtige kollega. Det er vigtigt for os, at vi ikke bliver fastlåste i vores opfattelse af, hvordan en børnehave skal være skruet sammen, og derfor er vi altid i dialog med hinanden og fleksible i forhold til forandringer og finder sammen nye kreative veje, så vores hverdag tilpasses børn og voksnes behov og interesser.

Dine vigtigste opgaver
Vi forestiller os, at du som vores nye kollega oprigtigt brænder for at skabe de bedste betingelser og rammer for alle børn. Det er også væsentligt, at du:

  • Ønsker og evner at reflektere over egen og fælles praksis
  • Vil være med til at udvikle på læringsmiljøerne og sætte fokus på det pædagogiske arbejde der følger med
  • Er optaget af at skabe optimale, dynamiske læringsmiljøer, der understøtter alle børns trivsel og udvikling og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Vil være med til at omsætte Den Styrkede Læreplan i den daglige praksis og desuden vil være medskabende til en stærk evalueringskultur.

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Dine kompetencer
Vi ønsker os, at du har en omsorgsfuld, respektfuld, nærværende og anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre. Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Kan indgå i lege med børnegruppen, bidrage til børns legekompetence og være med til at understøtte inkluderende læringsmiljøer
  • Er fleksibel og frisk på at planlægge og deltage i forskellige aktiviteter inde og ude i al slags vejr med børnene
  • Gerne har erfaringer med dokumentation af det pædagogiske arbejde
  • Har gode samarbejdsevner, viser mod, handlekraft og engagement
  • Har let til smil, godt humør og er mødestabil
  • Er uddannet pædagog.

Det får du hos os
I Børnehuset Lundegården arbejder vi bevidst på at være et godt sted for både børn, ansatte og forældre. Vi er et børnehus med faglige ambitioner og øje for konstant at forfine egen praksis. Vi arbejder med refleksioner i og over det pædagogiske arbejde og er optaget af at være en spændende og fagligt udfordrende arbejdsplads med vægt på at udvikle kvaliteten i børnehusets pædagogik. Børnehuset Lundegården har desuden:

  • Stærkt kollegialt arbejdsfællesskab. Du vil opleve at blive del af en pædagoggruppe, som mødes om emner og sparrer på tværs af stuer. Hvis du er nyuddannet, står vi klar til at støtte i det, som du ikke har prøvet før eller er usikker på
  • En engageret og nærværende ledelse, der lytter til, sparrer med og inddrager personalet relevant i beslutninger - nærværende faglig ledelse og sparring ved behov
  • En flot tilsynsrapport, hvor vi udmærker os særligt positivt i relationsarbejdet
  • En alsidig personalegruppe som favner bredt inden for natur, kreativitet og meget andet. Her gives altid plads og mulighed for nye spændende ideer og projekter
  • Et pædagogisk arbejde kendetegnet ved at børns trivsel, udvikling og læring understøttes bedst muligt
  • Velindrettede lokaler og en ny og spændende legeplads med gode muligheder
  • Fokus på barneperspektivet og et ønske om at blive klogere på børnenes univers
  • En aktiv, engageret og blandet m/k personalegruppe, der har et godt samarbejde med god social kapital
  • Et velfungerende forældresamarbejde med en engageret forældregruppe, som vi værner om
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre PPR og socialrådgivere i kommunen.

Miljøet i børnehuset er præget af et højt fagligt engagement, oprigtig nysgerrighed på børnenes udvikling og verden, et tæt forældresamarbejde samt en god, afslappet og respektfuld omgangstone. Ledelsen er tæt på dagligdagens pædagogik og indgår som sparringspartnere i hverdagen. Vi har en stabil medarbejdergruppe og et generelt lavt sygefravær.

Hvem er vi
Distrikt Skovvejen er beliggende i et dejligt naturområde tæt på skoven. I distriktet er der 4 børnehuse, hvoraf Lundegården er det ene. De øvrige hedder Børnehuset Ved Skoven, Børnehuset Nord- & Sydpolen og Isbjerget samt Børnehuset Valhalla. Der er i alt ca. 100 medarbejdere og 400 børn. Hvert børnehus har en-to pædagogiske ledere tæt på kerneopgaven. Derudover er der en Distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at lede distriktet.

Der er i distriktet et tæt samarbejde mellem børnehusene med en del fælles arrangementer som f.eks. Samba-optog, Store Legedag, Kartoffelløb og Middelalderuge. Derudover afholdes der fælles personalemøder og uddannelsesdage et par gange årligt.

Læs mere om Børnehuset Lundegården her.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Maria Prüsse, Pædagogisk leder på telefon 4477 1642.

Kontakt os endelig - vi giver meget gerne en rundvisning og svarer på spørgsmål

Børnehuset Lundegården er beliggende i Hestens Kvarter 26-27, 2750 Ballerup.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er snarest muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 10. juli 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Løninterval for stillingen er 35.803 kr. - 41.894 kr. pr. måned (37 timer)

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen i vores fantastiske børnehus.

Afdeling: Børnehuset Lundegården 1

Ansøgningsfrist: 10 July 2026

Placering: Hestens Kvarter, 26, 2750, Ballerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ballerup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ballerup Kommune

Hovedkontor: Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune binder administration og praktisk velfærd sammen for at skabe en god hverdag for både borgere og det lokale erhvervsliv. Som medarbejder her bliver man en del af et stort hold af forskellige faggrupper, der omsætter lokale, politiske beslutninger til konkrete løsninger i hverdagen.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3070161//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.