Afdelingschef
Velas
Afdelingschef til regnskabsrådgivere
Vil du stå i spidsen for en stærk faglig afdeling, hvor rådgivning, drift, ledelse, udvikling og implementering går hånd i hånd? Hos Velas søger vi en afdelingschef, der kan lede og udvikle vores regnskabsrådgivere og samtidig sikre høj kvalitet, fremdrift og stærke leverancer til vores kunder.
Om stillingen:Som afdelingschef får du det overordnede ansvar for en afdeling bestående af 18-25 regnskabsrådgivere fordelt på tre lokationer. Du bliver en central drivkraft i at skabe retning, udvikling og trivsel og du sikrer samtidig, at vi leverer værdiskabende rådgivning med høj kvalitet. Du bliver en del af en ledergruppe, der i den kommende periode arbejder målrettet med at transformere kernemotoren i regnskabsafdelingen. Det betyder, at du får en aktiv rolle i at udvikle vores produkter og være med til at udvikle regnskabsrådgivningen, så vi sammen sikrer, at vi fortsat skaber værdi for vores kunder.
Stillingen har en tydelig sæsonmæssig rytme. I regnskabssæsonen vil dit fokus i høj grad være på drift, opfølgning og faglig ledelse, hvor du sikrer fremdrift og kvalitet i leverancerne. Efter regnskabssæsonen, særligt i efteråret, vil du have et øget fokus på udvikling, optimering, planlægning og implementering.
Dine vigtigste opgaver er:
- Drift af regnskabsrådgivningen. Du sikrer kvalitet, effektivitet og stærke leverancer til kunderne.
- Udvikling af medarbejdere og afdeling. Du løfter både den faglige og personlige udvikling i teamet.
- Styrke og udvikle forretningsområde i samarbejde med lederkollegaer.
- Ledelse af 18-25 meget kompetente rådgivere. Du skaber resultater gennem andre.
Derudover arbejder du bevidst og struktureret med at lede, motivere og udvikle dine medarbejdere samt med skabe tryghed i hverdagen også i perioder med højt tempo og mange forandringer. Du sikrer høj faglig kvalitet i rådgivningen og fremdrift i leverancerne til kunderne blandt andet ved at arbejde strategisk med udvikling af forretningen, kundeporteføljer og ydelser. Produktudvikling inden for regnskabsrådgivningen bidrager du også til og sikrer samtidig effektiv ressourceprioritering, kapacitetsstyring og samarbejde på tværs af organisationen.
Om dig:Du er en leder, der motiveres af at skabe resultater gennem mennesker og som trives i en hverdag med tempo, ansvar og forandring.
- Du brænder for ledelse og har lyst til at udøve personlig udviklende og nærværende ledelse.
- Du træffer beslutninger med ro og retning, også når data ikke er perfekte, og du står på mål for dine beslutninger og for ledelsens retning generelt.
- Du skaber stærke relationer og samarbejde på tværs af organisationen og omsætter retning til tydelig handling i hverdagen.
- Du trives i kompleksitet og er tilpas risikovillig og finder energi i at stå i “orkanens øje”, når det virkeligt går stærkt.
Desuden lærer du hurtigt og udvikler både dig selv og dine medarbejdere ved at sikre, at ny viden løbende bliver en naturlig del af hverdagen og bidrager til teamets resultater. Branchekendskab er ikke et krav – vi vægter dine ledelseskompetencer og dit potentiale højere. Du har en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau.
Det tilbyder vi:Hos Velas bliver du en del af en organisation, hvor rådgivning er i centrum, og hvor vi arbejder målrettet på at skabe værdi for vores kunder.
Vi tilbyder:
- En central lederrolle med stor indflydelse
- En fagligt stærk organisation med dygtige kolleger
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- En kultur præget af samarbejde, ansvar og engagement
Din afdeling er fordelt på tre lokationer: Viborg, Søften og Horsens.
Ansøgning:Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil, grundet GDPR, ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. Bemærk at vi blot har brug for dit CV, når du søger stillingen, men du er også velkommen til at vedhæfte andre dokumenter - f.eks. anbefalinger, udtalelser, eksamensbeviser eller opgave- og projektbeskrivelser.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte områdechef Heidi Rosenkilde Madsen på tlf. 5786 5131.
Heidi holder ferie fra den 6. juli til den 6. august og vi forventer at invitere til samtaler i starten af august 2026.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.
Se mere om vores rekrutteringsproces her
Om os:
Velas er en landsdækkende dansk rådgivningsvirksomhed med ca. 800 medarbejdere der har en bred faglighed og som rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.
Du kan læse mere om os på www.velas.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
