Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikar til QA

Region Nordjylland



Vores kollega går på barsel – og derfor søger vi en farmaceut/lægemiddelakademiker til et barselsvikariat som QA-generalist.

Har du lyst til at arbejde med kvalitet i praksis og bidrage til sikre lægemidler af rette kvalitet til regionens patienter? Og motiveres du af en hverdag med både drift og udvikling i et stærkt fagligt miljø? Så læs med her.
Stillingen kort

  • Barselsvikariat på 37 timer/uge
  • Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale
  • Arbejdssted: Sygehusapoteket, Porsvej 1, Aalborg

Du bliver en del af QA-afdelingen med 10 engagerede kolleger, hvor vi kombinerer høje faglige standarder med en åben, uformel og humoristisk tone.

Om Sygehusapoteket Region Nordjylland
Sygehusapoteket er en farmaceutisk virksomhed under Region Nordjylland med 240 ansatte.
Vi fremstiller lægemidler iht. GMP og Bekendtgørelse for færdigtilberedning samt distribuerer lægemidler til alle hospitaler i Region Nordjylland – en serviceydelse, der skal efterleve reglerne for GDP.

Vi står midt i en række spændende udviklingstiltag:

  • implementering af nyt elektronisk QMS
  • ny bekendtgørelse for færdigtilberedning
  • opgradering af ERP-system på tværs af landet
  • ombygning af produktionsfaciliteter

Om rollen i QA
Som QA’er får du en central rolle med bred kontaktflade på tværs af organisationen. Du arbejder både med daglig drift og med udvikling af vores kvalitetsarbejde.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udarbejdelse og godkendelse af GxP-dokumentation (SOP’er, afvigelser, ændringer m.m.)
  • Sikring af compliance i forhold til GMP, GDP og gældende regler
  • Sparring med kolleger på tværs af afdelinger

Stillingen er som QA-generalist med fokus på driftsnære opgaver. Afhængigt af din erfaring vil du også kunne inddrages i projekter og øvrige QA-opgaver.

Det får du hos os
Hos os får du en hverdag med både ansvar og støtte:

  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Mulighed for at arbejde bredt med kvalitet indenfor både GMP og GDP
  • Deltagelse i tværgående projekter
  • Grundig oplæring og løbende sparring

I det omfang opgaverne tillader det, tilbyder Sygehusapoteket fleksible arbejdstider samt mulighed for hjemmearbejde, hvilket gør det nemmere at balancere deadlines og familieliv.

Hvem er du?
Du har en relevant akademisk uddannelse – fx cand.pharm., cand.scient. i medicinalkemi, biomedicin, MedIS eller lignende. Erfaring med GxP er en fordel, men ikke et krav.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har interesse for kvalitet og høj faglig nysgerrighed
  • arbejder struktureret og kan finde balancen mellem kvalitet og fremdrift
  • tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • trives i en hverdag med mange opgaver og samarbejder på tværs
  • kommunikerer klart og tillidsskabende
  • er åben for sparring og bidrager positivt til fællesskabet

Det er vigtigt, at du behersker dansk i skrift og tale og kan læse fagligt engelsk.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst for akademikere i regionerne.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og er en røgfri arbejdsplads.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotte Hatting Pugholm, afdelingsleder på [email protected].

Læs mere om os på vores hjemmeside eller på LinkedIn
http://www.rn.dk/sygehusapoteket
https://www.linkedin.com/company/sygehusapoteket/.

Ansøgning
Send din ansøgning senest tirsdag d. 4. august 2026via Region Nordjyllands ansøgningssystem.

Samtaler forventes afholdt d. 12. august 2026.

Ansøgningsfrist: d. 4. august 2026

Afdeling: Porsvej 1 9000 Aalborg

Lokation: Sygehusapoteket

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.08.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3070375//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.