Få opslag som dette inden alle andre

Lærer til Specialskolen Kærholm, afdeling Kølholm

Frederikssund Kommune



Lærer til Specialskolen Kærholm, afdeling Kølholm
Vil du arbejde et sted, hvor vi er fælles om opgaveløsningen?

Hvor relation og faglighed er ligeværdige faktorer i mødet med eleverne?

Hvor undervisning og tilgangen til det enkelte barn løbende justeres – fordi virkeligheden kræver det?

Hvor du kan trække på kolleger og PPR, når opgaven bliver kompleks?

Så er det måske dig, vi søger.

Hvem er vi?
Kærholm er en specialskole med to afdelinger i Frederikssund Kommune. Afd. Kølholm er en specialskole for normaltbegavede elever med Autismespektrumforstyrrelser og/ eller ADHD. Vi har 96 elever fordelt på 12 klasser fra 0.–10. klasse.

Vi holder til på Møllevej 100 i Jægerspris med gode udearealer, adgang til faglokaler og sanserum. Vi har et tæt tværprofessionelt samarbejde med bl.a. logopæd, ergoterapeut og PPR.

Et ligeværdigt og forpligtende fællesskab
Du bliver en del af et fast team bestående af lærere og pædagoger. Hos os er professionerne ligeværdige, og vi løfter opgaven sammen, med en helhedsorienteret syn på barnet.

På Kølholm er der tæt sparring i hverdagen, og du kan trække på PPR-psykologer i form af supervision og faglig sparring.

Vores pædagogiske og didaktiske ståsted
Vi tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan.

Derfor er det vores ansvar at skabe de rammer, der gør det muligt. Det betyder, at vi arbejder bevidst med struktur, tydelighed og forudsigelighed.

Vi tilpasser os – professionelt og reflekteret – så rammerne understøtter deres deltagelse, udvikling, trivsel og læring.

Vores tilgang er bl.a. inspireret af Ross Greene og Bo Hejlskov og bygger på en forståelse af, at relationer, samarbejde og kravtilpasning er centraOKle elementer i arbejdet med vores elevgruppe.

Vores elever kan i perioder have svært ved at regulere følelser, håndtere krav og indgå i fællesskaber. Derfor er det afgørende, at vi som voksne kan bevare roen, tænke fleksibelt og se bag den adfærd, vi møder.

Vi tror på, at vores egen tilgang er det vigtigste pædagogiske redskab. Når vi ændrer vores måde at møde eleven på, skaber vi nye muligheder for udvikling.

Hos os handler det om at skabe betingelser for, at eleverne lykkes – fagligt, socialt og personligt.

Opgaven
Du varetager undervisning i en bred fagpalet herunder matematik og planlægger i tæt samarbejde med dit team. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger.

Vi søger dig, der:

  • Er fagligt velfunderet og nysgerrig
  • Kan skabe trygge og udviklende relationer
  • Kan differentiere og tilpasse undervisningen til elevernes behov
  • Kan aflæse situationer og justere tilgangen til dette
  • Trives i et tæt teamsamarbejde
  • Ser forældre som vigtige samarbejdspartnere
  • Har erfaring med – eller lyst til – specialområdet

Vi tilbyder
Et stærkt tværfagligt fællesskab

Adgang til PPR-psykologer og supervision

Kompetenceudvikling

En arbejdsplads, hvor du ikke står alene

Hvorfor bliver man på Kølholm?
Fordi vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Her forventes det ikke, at du kan alt selv – men at du bidrager med din faglighed, din nysgerrighed og din lyst til at udvikle dig sammen med os.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2026. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst inkl. specialskoletillæg.

Frederikssund kommune har indgået et lokalt arbejdsgrundlag, hvor en lærer højst kan undervise 783,4 timer om året.

Ansættelse
Ansættelsen er pr. 01.10.26. eller hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst inkl. specialskoletillæg.

Kontakt og frister
Er du interesseret i at høre mere eller besøge afdelingen, er du velkommen til at kontakte:

Pædagogisk leder Lotte Guldfeldt, telefon 20 23 64 73 eller Jan Birk Jensen telefon 40 24 01 25.

Du kan læse mere om vores skole på hjemmesiden: https://kaerholm.aula.dk/

Ansøgningsfrist:
Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag den 10. august 2026 kl. 12.00.

Samtaler afholdes løbende frem til og med fredag den 14. august 2026.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikssund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikssund Kommune

Hovedkontor: Torvet 2, 3600 Frederikssund

Frederikssund Kommune ligger ved Roskilde Fjord og omfatter blandt andet Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris. Som arbejdsplads arbejder kommunen med fællesskab, fleksibilitet og samarbejde på tværs af velfærd, administration, teknik, kultur og lokal udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3070613//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.