Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag - Beskæftigelsesrådgiver til JOBVejle

Vejle Kommune



Brænder du for at arbejde med integration? Så søger vi en beskæftigelsesrådgiver med virksomhedsrettet fokus til aktivitetsparate borgere med integrationslignende udfordringer
Vil du hjælpe flygtninge og borgere med komplekse udfordringer tættere på ordinær beskæftigelse? Motiveres du af at skabe resultater i samarbejde med både borgere og virksomheder? Så kan denne stilling være noget for dig.

Om jobbet
Som beskæftigelsesrådgiver arbejder du tæt sammen med flygtninge og borgere, der har udfordringer ud over ledighed, og som har været i Danmark i en årrække. Du er en central støtte i borgerens vej mod ordinær beskæftigelse med fokus på lønnede timer og virksomhedsrettede indsatser.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • arbejde tæt sammen med borgere med komplekse sociale, psykiske eller fysiske udfordringer
  • understøtte borgerens ressourcer og kompetencer med henblik på beskæftigelse
  • sikre, at borgere omfattet af arbejdspligten er i kontinuerlig og relevant indsats
  • samarbejde tæt med virksomheder om jobåbninger, løntilskud og praktik- og opkvalificeringsforløb
  • arbejde tæt sammen med virksomhedskonsulenter for at sikre et godt og realistisk match
  • udarbejde sagsfremstillinger og forberedende skemaer for borgere med omfattende udfordringer, hvor vurdering af fremtidig forsørgelse kan blive relevant
  • formidle læring omkring CV, Joblog og jobansøgninger på vores jobskole

Du arbejder efter JOBVejles fælles principper:

  • Vi tror på borgerens potentiale
  • Vi tror på, at virksomhederne er nøglen til succes for borgeren
  • Vi har brug for hinanden for at lykkes

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • har en uddannelse som socialrådgiver, socialformidler, administrationsbachelor eller anden relevant uddannelse
  • gerne har erfaring fra flygtninge- og integrationsområdet
  • kan rumme borgere med udfordringer som fx PTSD, psykiske og fysiske funktionsnedsættelser samt sociale og kulturelle barrierer
  • brænder for at arbejde med flygtninge og har en grundlæggende tro på, at alle kan komme i job med den rette støtte
  • har kendskab til beskæftigelsesområdet og gerne erfaring med systemer som Fasit, Jobnet, CV, Candeno og virksomhedsmodulet (oplæring sker efter behov)
  • arbejder vedholdende og har et solidt kendskab til lovgivningen, herunder Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Integrationsloven
  • kan formidle brugen af digitale løsninger, så de giver værdi for borgeren
  • har erfaring med samarbejde med både offentlige og private virksomheder og kan bidrage til at skabe jobåbninger

Vi tilbyder

  • en meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for både borgere og virksomheder
  • et tæt samarbejde med engagerede og fagligt stærke kolleger
  • løbende faglig sparring med kolleger, faglig konsulent og afsnitsleder
  • en arbejdsplads med kontinuerligt fokus på værdier, samarbejde og resultater
  • kantine- og frugtordning, personaleforening, flextid og mulighed for hjemmearbejde

Er du klar til at hjælpe flygtninge med at tage de næste skridt mod ordinært job eller lønnede timer? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Om os
I JOBVejle er vi ca. 270 medarbejdere fordelt på fire forskellige adresser. Vi arbejder hver dag for at understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft og hjælpe borgere tættere på job.

Du bliver en del af Job og Integration, som består af 15 medarbejdere, én faglig konsulent og en afsnitsleder.

Vi har et stærkt fællesskab og arbejder målrettet for at skabe gode resultater på området.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest mulig.

Den forventede startløn pr. måned på fuldtid og ekskl. pension for stillingen ligger i intervallet mellem 33.492 kr. og 37.133 kr. i overensstemmelse med overenskomst for administration og IT mv. §4 - §6. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 13. juli 2026.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdes den 16. eller 17. juli 2026.

Der vil indgå en case som forberedelse til samtalen.

Vil du vide mere?
Kontakt afsnitsleder Lene Nyby på telefon 24 91 88 69.

Du kan læse mere om os på www.vejle.dk

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 29. juni 2026

  • Ansættelsessted
    Havneparken 16C, 7100 Vejle
  • Arbejdstid
    Fuldtid
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    13. juli 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.07.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Hovedkontor: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3070629//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.