Ergoterapeut til Pleje og Rehabiliteringscenter kastaniegården
Frederikshavn kommune
Kastaniegården i Frederikshavn søger en ergoterapeut til en fast stilling på 37 timer med ansættelse hurtigst muligt og senest d 1. september 2026.
Hvem er du?
Du er en fagligt ambitiøs og motiveret ergoterapeut, der arbejder helhedsorienteret med både hjerne og hjerte, og som kan gøre en forskel for det enkelte menneske. Derudover har du en positiv og humoristisk tilgang.
Du brænder for at arbejde med mennesker og ser styrken i et tæt samarbejde med dine kollegaer, samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere.
Lidt om din nye arbejdsplads:
Kastaniegården er et Pleje- og rehabiliteringssted med 33 midlertidige pladser, fordelt på 3 etager. Kastaniegården modtager borgere til nærmere afklaring af plejebehov, rehabilitering og/eller kommende boligforhold i kortere eller længere perioder.
Der gøres opmærksom på, at Kastaniegården som et led i Sundhedsreformen virksomhedsoverdrages til Region Nordjylland, hvorved din ansættelse overgår fra Frederikshavn Kommune til Region Nordjylland pr 1. januar 2027.
Det kan du eventuelt læse mere om her Til medarbejdere og ledere, der skifter arbejdsplads til Region Nordjylland
Vi ser ind i en ny spændende dagligdag, og vi håber at du vil gå forrest sammen med os i implementeringen af sundhedsreformen
Du vil opleve et tæt samarbejde med dine 2 nærmeste fysioterapeut kollegaer og det resterende kastaniegården i et omsorgsfuldt arbejdsmiljø med dedikerede og engagerede kollegaer og et arbejdsmiljø med udvikling i højsædet.
Her går arbejdsglæde og trivsel hånd i hånd med fleksibilitet og medansvar.
Dine primære opgaver vil være:
- Ergoterapeutisk træning efter Sundheds- og Serviceloven i Kastaniegårdens trænings afsnit og/eller i borgerens midlertidige stue
- Ergoterapeutisk vejledning og instruktion til borgeren, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Sundhedsfaglig dokumentation og kvalitetssikring af egen praksis.
I arbejdet på Kastaniegården vil du opleve at:
- Arbejde i et velfungerende terapeutteam med dygtige kollegaer
- Få en fleksibel arbejdstilrettelæggelse med medindflydelse og ansvar
- Få Engagerede kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere og ledelse som brænder for udvikling, kvalitet og trivsel.
- Få god introduktion og oplæring med muligheder for kompetenceudvikling i hverdagen – såvel fagligt som personligt.
Informationer:
Ansøgningsfristen er den 17. juli 2026. og samtaler forventes afviklet d. 29. juli 2026.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest kræves forevist.
Reference indhentes efter aftale
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos leder Maria Brink Pluszek Tlf. 2948 6390
Afdeling: Kastaniegården
Ansøgningsfrist: 17 July 2026
Placering: Arenfeldtsgade, 22, 9900, Frederikshavn
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

