Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en skøn pædagog 37 timer til Specialbørnehaven Træet

Albertslund Kommune



Er du uddannet pædagog og har du lyst til at arbejde i specialbørnehave, så er stillingen som pædagog i Specialbørnehaven Træet måske noget for dig.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

Hvor vi udfolder drømme og udvikler fantastiske børn

Specialbørnehaven Træet søger en hjertevarm, nysgerrig og reflekterende pædagog, til et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi altid bestræber os på at spille hinanden gode, tager ansvar for både det praktiske, sociale, fysiske og psykiske - har fokus på kerneopgaven og hvor vi altid skaber plads til grin og latter.

Stillingen er ledig fra 1. august 2026 eller snarest derefter.

Vores målgruppe er børn i alderen 2,10 – 6 år, og størstedelen af vores børn har diagnose indenfor autismespektret.

Vores fornemmeste opgave er at skabe tryghed

For vores børn og forældre, og forældresamarbejdet bygger derfor på det enkelte barn og på den enkelte families behov og ressourcer. Vi arbejder specialpædagogisk, med en høj grad af visuel struktur og forudsigelighed og tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, forudsætninger og nærmeste zone for udvikling.

Vi er en relativ ny børnehave med masser af muligheder, udvikling og plads til pædagogiske initiativer.

Vi brænder for arbejdet med børn inden for det social- og specialpædagogiske område, og vi går foran og leder/guider vores børnegrupper, samtidig med at vi har øje for det enkelte barn. Relationsarbejdet er vores fornemmeste opgave, og vi tager højde for den anderledes hjerne hos børn med autisme.

Vi er derfor på forkant mest muligt i forhold til reaktionsmønstre samt adfærd.
Vi understøtter alt hvad vi gør visuelt, som er et af vores vigtige pædagogiske redskaber, til at understøtte den sproglige interaktion samt det pædagogiske formål.

Vi har også stort fokus på:

  • At skabe tryghed for både børn og forældre, at skabe udvikling for barnet
  • Sikre et meningsfuldt og livslangt perspektiv for børnene
  • Tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, forudsætninger samt zonen for nærmest udvikling.

Vi tager hverdagens udfordringer med en positiv indstilling og har en anerkendende tilgang i det daglige arbejde til både børn, forældre og kollegaer. Vi vægter arbejdsfællesskabet højt, så vi kan spille hinanden gode og vigtigst af alt; Glæde os til at komme på arbejde, hver dag.

Vi tilbyder dig:

  • Nogle fantastiske børn!
  • Et velfunderet fagligt miljø, der stadigvæk er i udvikling, og hvor du er med til at forme pædagogikken og hvor du kan bidrage til udviklingen.
  • Et arbejdsmiljø hvor den socialpædagogiske faglighed har højeste prioritet.
  • En normering, der målretter den pædagogiske indsats.
  • En arbejdsplads, hvor der arbejdes struktureret og efter fastlagte målsætninger – vi anvender SMTTE modellen, som metode.
  • Tid til forberedelse
  • En nærværende ledelse

Om dig:

  • Du er pædagoguddannet – gerne med erfaring indenfor autismespektret, og med kendskab til specialpædagogiske metoder f.eks. TEACCH, PECS, sociale historier, Low Arousal, boardmaker mv. eller nogle af metoderne.
  • Du har blik for de udfordringer, som vores børn har. Du formår at bruge og fremme deres ressourcer, så de kan nå deres mål.
  • Du er fleksibel og har lyst til at yde en særlig indsats, når det kræves.
  • Du trives i et tværfagligt samarbejde om fælles indsatser.
  • Du er procesorienteret og kan tilrettelægge en struktureret dagligdag for vores børn, som skaber forudsigelighed og genkendelighed med visuel understøttelse.
  • Du har fokus på kerneopgaven og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du er et nysgerrigt og åbent menneske med gode kommunikative evner, såvel skriftligt som mundtligt.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så send en mail til afdelingsleder Malene [email protected] så svarer vi dig tilbage hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår og frister
Arbejdsstedet: Topperne 8, 2620 Albertslund

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Børnehuset Kastanjen

Ansøgningsfrist: 20 July 2026

Placering: Topperne, 8, 2620, Albertslund, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Albertslund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Albertslund Kommune

Hovedkontor: Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund

Albertslund Kommune er en offentlig virksomhed opdelt i to overordnede direktørområder, der dækker henholdsvis By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse samt Børn, Sundhed & Velfærd. Organisationen fungerer som en politisk ledet arbejdsplads med fokus på at omsætte strategiske visioner til konkrete borgerrettede løsninger.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3070992//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.