Pædagog / pædagogisk assistent eller erfaren medhjælper søges til vuggestuen. Deltid/fuldtid
Rudersdal Kommune
Vil du være med til at give vores børn tid og nærvær? Så bliv medarbejder hos os!
Om jobbet
Børnehuset Stenhøjgårdsvej søger pædagog, pædagogisk assistent eller erfaren medhjælper til et barselsvikariat i vores vuggestue med opstart pr. 1. august 2026 eller snarest derefter, der kan være mulighed for fastansættelse. Timetal aftales nærmere ved samtalen.
Børnehuset er et mindre dagtilbud i Birkerød med ca. 50 børn fordelt på tre aldersopdelte stuer. Du bliver en del af vores vuggestueteam, hvor vi arbejder målrettet med at skabe trygge, nærværende og udviklende rammer for de yngste børn i alderen fra start og op til ca. 2,5
I vores pædagogiske arbejde lægger vi vægt på struktur, genkendelighed, nærvær og omsorg. Vi arbejder bevidst i mindre børnegrupper for at skabe ro, nærvær og mulighed for at følge det enkelte barns udvikling, nysgerrighed og sprog tæt. Vi ser relationen mellem barn og voksen som afgørende for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse, hvilket vi giver gennem mange kram og nærvær i løbet af dagen.
Om dig
Vi søger en engageret kollega, som har lyst til at være en aktiv del af børnenes hverdag. Du møder børnene med varme, nysgerrighed og anerkendelse, og du er opmærksom på deres behov for omsorg, tryghed og udvikling. Du kan skabe meningsfulde læringsmiljøer gennem leg, rutiner og samvær, og du kan bidrager til og har mulighed for at sætte dit eget præg på stuen. Vi har et stærkt samarbejde med både kollegaer i og uden for huset og vores forældre.
Vi søger en medarbejder, som:
• Er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller erfaren medhjælper med inter esse for arbejdet i vuggestue.
• Har forståelse for de yngste børns udvikling og betydningen af trygge relationer.
• Er omsorgsfuld, nærværende og kan skabe ro og struktur i hverdagen.
• Deltager aktivt i børnenes leg, aktiviteter og daglige rutiner.
• Ser værdien i at arbejde i mindre grupper og tilpasse indsatsen til det enkelte barns behov.
• Har lyst til faglig sparring og til at bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis.
• Værdsætter samarbejde, fællesskab og et positivt arbejdsmiljø.
• Er nysgerrig på egen faglig udvikling og bidrager aktivt til fælles læring.
Om Stenhøjgårdsvej
Vi tilbyder en arbejdsplads hvor du får mulighed for at bringe dine faglige interesser i spil og være med til at planlægge og udvikle den pædagogiske hverdag. Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe, der gør sit bedste for, at skabe arbejdsglæde, respekt og samarbejde.
Vi arbejder ud fra en fælles forståelse af, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer med nærværende voksne, og et stærkt fællesskab blandt medarbejderne er derfor en vigtig forudsætning for høj kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start d. 01-08-2026. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Vi forventer at holde samtalerløbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Charlotte Sørensen
Daglig leder
[email protected]
Tlf.: 46113934
Ansøgningsfrist:
9. august 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
