Få opslag som dette inden alle andre

To pædagoger til Sevel Børnehave

Holstebro Kommune



Børn og Unge

Vi søger to pædagoger med forskellige styrker
– er den ene dig?

Fastansættelse på 34-37 timer
Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt
Er du pædagogen, der har lyst til at skabe mere end bare en hverdag?
I Sevel Børnehave tror vi på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af nærværende voksne, stærke fællesskaber og inspirerende læringsmiljøer. Derfor søger vi to pædagoger, som har lyst til at blive en del af et engageret personale, hvor vi sammen udvikler en hverdag med høj faglighed, leg, nysgerrighed og plads til forskellighed.
Vi er i gang med en spændende udvikling af Sevel Landsbyordning. Derfor vil vi have kolleger, som vil være med til at præge retningen – ikke blot passe ind i den. Hos os får du mulighed for at bringe dine idéer, din faglighed og din personlighed i spil sammen med kolleger, der tror på, at vi lykkes bedst, når vi udvikler os i fællesskab.
Vi er ikke på jagt efter to ens medarbejdere. Tværtimod ønsker vi at sammensætte et stærkt team, hvor forskellige kompetencer supplerer hinanden.
Vi arbejder med

  • Stærke børnefællesskaber
  • Deltagelsesmuligheder for alle børn
  • En legende og nysgerrig tilgang til læring
  • Nærværende voksne, der tager ansvar for relationerne
  • Høj faglig refleksion og løbende udvikling af praksis

Måske kan du bidrage med…
Vi håber, du kan se dig selv i én eller flere af disse profiler:

  • Du brænder for leg og ved, hvordan legen bliver motoren i børns udvikling.
  • Du har stærke relationskompetencer og skaber trygge fællesskaber omkring børn og familier.
  • Du har interesse for sprog og kommunikation og vil arbejde med sprogarbejde tæt på børnene. Du får en plads på kompetenceforløbet for sprogansvarlige.
  • Du har blik for motorik, udeliv eller bevægelse og kan lege aktivt sammen med børnene.
  • Du har musikalske kompetencer og kan bidrage med guitar, sange og andre musikalske aktiviteter.
  • Du har kreative kompetencer, som du naturligt indarbejder i hverdagen og kan bidrage til børns skaber lyst.
  • Du har lyst til at være et fagligt fyrtårn, der inspirerer kolleger og bidrager til udviklingen af vores pædagogiske praksis.

Det vigtigste er ikke, at du kan det hele – men at du brænder for at gøre en forskel sammen med os.
Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog.
  • Møder børn med varme, nysgerrighed og tydelighed.
  • Ser forældresamarbejdet som en naturlig del af kerneopgaven.
  • Bidrager aktivt til det faglige fællesskab.
  • Har lyst til både at lære fra dig og lære nyt.

Derfor skal du vælge Sevel Børnehave

  • En arbejdsplads med høje faglige ambitioner, hvor vi udvikler praksis sammen.
  • Engagerede kolleger, der deler viden, hjælper hinanden og tror på styrken i fællesskabet.
  • Mulighed for at bringe dine kompetencer, idéer og interesser aktivt i spil og sætte dit præg på udviklingen af børnehaven.
  • Et tæt samarbejde på tværs af børnehave, skole og SFO, hvor vi sammen skaber gode overgange og stærke fællesskaber for børnene.
  • En nærværende ledelse, der prioriterer faglig sparring, udvikling og tillid tæt på den pædagogiske praksis.

Stillingerne er som udgangspunkt på 34-37 timer.
Ansøgning
Send din ansøgning samt CV og relevante bilag senest den 12. aug. Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 17. aug. kl. 13:30-17:00
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Solveig Dyhr Sønderskov20 95 39 35 eller på mail: [email protected]

Deadline for ansøgning
12. august 2026 23:59

Medarbejder i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holstebro Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holstebro Kommune

Hovedkontor: Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

I Holstebro Kommune er du tæt på det meste. Vi tror nemlig, at jo kortere afstandene er mellem mennesker, desto mere åbner det op for. Vi bygger bro mellem det nære og alverdens kreative impulser. Mellem uddannelse og erhverv. Mellem arbejdsliv, familieliv, byliv og livet i en enestående natur mellem Limfjorden og Vesterhavet. Det er noget, du mærker i vores kommune. Uanset hvor du er. Her har vi kulturen til forskel.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3071242//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.