Koordinator til neurologisk sengeafsnit, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup
Region Midtjylland
Nu har du chancen for at søge en sjældent udbudt stilling som koordinator i vores neurologiske sengeafsnit med opstart til september eller efter aftale. Stillingen er sammensat af både dage som koordinator, samt vagter som sygeplejerske i sengeafsnittet.
Du kan læse om Koordinatorfunktionen her: her
Se stillings- og funktionsbeskrivelse for Sygeplejerske her
Du har lyst til at bygge ovenpå med de organisatoriske opgaver, der ligger i at koordinere patient- og ressourcefordeling i et sengeafsnit, som ofte er præget af akutte opgaver og stort flow.
Du er en sygeplejerske, som måske har god neurologisk erfaring med i rygsækken og du har muligvis også erfaring med koordinerende opgaver.
Om os
Forløbene i vores sengeafsnit spænder fra helt korte, akutte forløb til lidt længere pleje-, behandlings- og rehabiliteringsforløb, samt pallierende forløb. Patientgruppen er meget varieret både i forhold til neurologiske diagnoser, alder og funktionsevne.
Den grundlæggende sygepleje er en vigtig forudsætning for løsning af den specialiserede opgave. Vores dygtige sygeplejersker er centrale for opgaveløsning og kvalitet i forhold til ambulant udredning og opfølgning af patienter med en række neurologiske diagnoser.
Du bliver en del af et stærkt fagligt netværk:
Vi har en tværfaglig tilgang med mange dygtige faggrupper, som understøtter en fælles løsning af opgaven med udgangspunkt i patientens behov. Her bidrager vi med hver vores monofaglighed til den gode opgaveløsning, og vi lærer undervejs meget af hinanden. Se videopræsentation af vores afdeling her
Vi er et afsnit i meget positiv udvikling. Vi har stor diversitet i personalegruppen - både i forhold til alder, erfaring og kulturel baggrund, hvilket vi oplever som positive bidrag ind i et rigtig godt kollegialt samarbejde med kerneopgaven som fælles omdrejningspunkt. Vi har et godt arbejdsmiljø med plads til humor og gerne et socialt arrangement i ny og næ.
Vi arbejder aktivt med at skabe muligheder for individuel tilpasning i vagtplanlægningen under hensyntagen til både fællesskabet og kerneopgaven – fx. Med forskellig vagtlængde.
Vi har som mål, at man skal glæde sig til at komme på arbejde – og være glad, når man går hjem igen.
Vores introduktion tilrettelægges ud fra dine ønsker og behov, og den kan indebære:
- Opstart uden for normeringen.
- Mentorordning over minimum ½ år
- Løbende sidemandsoplæring.
- Undervisning omkring afdelingens diagnoser og særlige opgaver.
- Opmærksomhed på, at ikke alle skal lære på samme måde. Vi drøfter derfor løbende med dig, hvordan vi sikrer dig tilpas udfordring og samtidigt tilpas tryghed til at du kan lære.
- I neurologien bliver man godt klædt på til at være en dygtig sygeplejerske.
Der er tale om fastansættelse på fuld tid i blandede vagter.
Du skal forvente vagt cirka hver 3. weekend.
Vil du høre nærmere eller har du lyst til at komme en tur forbi afdelingen, før du sender en ansøgning, så kontakt gerne:
- Oversygeplejerske Jytte Borg Madsen på 30577286
- Oversygeplejerske Lone Kristensen på 20137134.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
IT-kompetencer på brugerniveau forventes
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”.
Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgning kan fremsendes frem til onsdag d. 29/7.
Samtaler afvikles løbende og senest fredag d. 31/7.
Opstartsdato d. 1/9 eller efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Afdeling: Neurologi, Fysio- og Ergoterapi
Ansøgningsfrist: 29 July 2026
Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

