Få opslag som dette inden alle andre

Projektcontroller til økonomiafdeling

Novafos



Et trygt sted for faglighed, forskellighed og ordentlighed

I Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi er mere end 450 dedikerede kolleger, der hver dag arbejder for at samfund og miljø kan trives i harmoni. Nu leder vi efter en projektcontroller til vores økonomiafdeling, hvor faglighed går hånd i hånd med et arbejdsmiljø, der er roligt, rummeligt og bygget på respekt og ansvarlighed.

Et job med balance og mening
Som projektcontroller hos os får du en klassisk og solid rolle i økonomifunktionen med ansvar, fordybelse og plads til at gøre tingene ordentligt. Du bliver en del af team, som vægter hjælpsomhed, kvalitet og humor højt. Samtidig arbejder du i en organisation, der løser en vigtig samfundsopgave.
Stillingen har fokus på de velkendte projektcontroller opgaver, der giver variation og mulighed for faglig udvikling over tid.

Dine opgaver
Du bliver en vigtig del af økonomi og regnskabsteamet på i alt 15 kolleger og kommer bl.a. til at arbejde med:

• Samarbejde og sparring med projektledere og kolleger på tværs af organisationen
• Understøttelse af vores store og komplekse projekter og programmer
• Kvartalsvis budget- og økonomiopfølgning
• Udarbejdelse af ledelses- og bestyrelsesmateriale
• Kvalitetssikring af økonomiske data
• Ad hoc forespørgsler og analyser

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har en økonomisk og regnskabsmæssig ballast – og som trives bedst, når der er struktur, samarbejde og mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne. Du:

• Har erfaring som projektcontroller eller fra en tilsvarende[JP1.1] økonomirolle
• Trives ved at arbejde tæt sammen i et team
• Samarbejder respektfuldt og professionelt med andre
• Vil gerne være med til løbende at udvikle projektcontrollerfunktionen
• Trives i en udadvendt rolle og har lyst til at gøre økonomi forståeligt for ikke-økonomer
• Trives med ansvar for egne opgaver og områder
• Er dig selv – med dine styrker og særkender

Ledelse og arbejdsmiljø
Du får en leder, der går op i god ledelse – ikke kontrol. Der er fokus på tillid, tydelige rammer og på at give plads til forskellighed i teamet. Her bliver der lyttet, taget hensyn og skabt rum for både fordybelse og trivsel.
Teamet er fagligt stærkt, roligt og præget af en god omgangstone. Der er plads til både stilhed, koncentration, grin og hygge – alt efter hvad dagen kalder på.

Plads til et liv ved siden af dit arbejde
I Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi:

• Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
• Mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med nærmeste leder
• Gode ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, herunder fair løn og attraktiv pension
• Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
• Gode kontorfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød, herunder aflåst cykelparkering samt gratis parkeringspladser til bil
• Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring
• En aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, yoga, DHL-stafet mv.

Vi glæder os til at høre fra dig
Fra uge 31 står vi klar til at besvare dine spørgsmål om stillingen. Du er velkommen til at kontakte økonomichef Martin Schjørring Greve på telefon 44 20 82 69.
Send in ansøgning og dit CV allerede nu til [email protected] – dog senest den 2. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i perioden 12.-15. august og ser frem til at byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt derefter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Novafos



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Novafos

Hovedkontor: Blokken 9, 3460 Birkerød

Vi ved, hvor vigtigt vand er for dig og din hverdag. I Novafos arbejder vi i døgndrift for at sikre, at der altid er rent vand i hanen, og at du kan komme af med dit spildevand, dag og nat. Også når himlen åbner sig, og regnen vælter ned over os. Vi renser dit spildevand, så det igen kan ledes ud i havet og indgå i naturens kredsløb.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3072011//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.