Få opslag som dette inden alle andre

Børnehuset Vores Sted i ø-gadekvarteret søger en uddannet pædagog

Aarhus Kommune



Er du den pædagog, børnene husker, når de bliver voksne?

Vi har fået tilført finanslovsmidler og kan derfor ansætte endnu en uddannet pædagog til vores integrerede institution i ø-gadekvarteret, centralt i Aarhus
Vi søger en uddannet pædagog til børnehaven (3–6 år) i en integreret institution.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer - fra 1. september eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette.

I Børnehuset Vores Sted arbejder vi målrettet med udviklingen af høj pædagogisk kvalitet – specielt med stort fokus på at skabe en faglig evalueringskultur. Vi ønsker, at du sammen med os vil være med til at understøtte denne indsats.

Vi leder efter dig, der

  • Har lyst til at være en aktivt deltagende voksen, der går ind i legen med børnene og er motiveret for at udvikle forståelse for legens betydning for barnets udvikling
  • Har en reflekterende pædagogisk faglighed og forstår at arbejde systematisk
  • Ser dig selv som leder af børnegruppen og det pædagogiske læringsmiljø - og at du arbejder proaktivt på at skabe retning
  • Er nysgerrig, reflekterende og ser det som en styrke at forære og modtage konstruktiv feedback

Vores pædagogiske ståsted
Vores praksis tager altid afsæt i de politiske rammer, herunder Stærkere Læringsfællesskaber, Bredere Børnefællesskaber og Dagtilbud for Alle.
I Midtbyens Dagtilbud arbejder vi med afsæt i Tea Thyrre Sørensens neuropædagogiske tilgang med fokus på legens betydning for børns udvikling og trivsel.
Vi ønsker derfor voksne, der er aktivt deltager i legen og understøtter børns deltagelse og relationer indefra. Vi fokuserer på samregulering frem for adfærdsregulering i tilgangen til børnene. Vi uddanner løbende pædagogisk personale til ’Legekaptajn’.
Mentalisering er en central del af vores tilgang. Vi søger at se bag om barnets adfærd og forstå dets intentioner og behov.
Vi anser forældresamarbejdet som en central del af kerneopgaven i dette arbejde.

I Vores Sted øver vi os i at arbejde systematisk med evalueringskultur og faglig refleksion gennem sparring og øvebaner, så vi løbende udvikler vores praksis. Vi er ikke i mål endnu – men vi er godt i gang – og du kan være medskaber.

Om os
Vi er en integreret institution med tre vuggestue- og to børnehavegrupper placeret i hjertet af Aarhus. Vi arbejder i mindre grupper med afsæt i børnenes behov - og har fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi vægter at kvalificere vores rutiner som stilladset for vores dag.

Hos os får du:

  • En hverdag med små grupper og tid til fordybelse
  • Fast forberedelsestid hver uge - stuemøder hver 14. dag og personalemøder med fokus på udvikling og refleksion
  • Faglig sparring i hverdagen - 1:1 sparringer med pædagogisk leder
  • Mulighed for at præge praksis og udvikling
  • En arbejdsplads med balance mellem struktur og fleksibilitet

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at komme på besøg – dog ikke i ferieugerne 29-32.
Lav en aftale med pædagogisk leder Michelle Arnfeldt Hald på tlf. 24 59 45 92 – send gerne en sms eller mail: [email protected]
Du kan desuden læse mere om os på Børnehuset Vores Sted

Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist 16. august 2026.
Vi holder løbende samtaler.

En del af Midtbyens Dagtilbud
Børnehuset Vores Sted er én af Midtbyens Dagtilbuds ni afdelinger med næsten 600 børn.
I dagtilbuddet er vi omkring 180 medarbejdere, hvilket betyder, at vi har mange forskellige ressourcer at trække på - til gavn for børnenes trivsel og udvikling.
Vores børnesyn gør, at vi i det pædagogiske arbejde har fokus på at arbejde med læringsmiljøer, så alle børn har mulighed for at deltage. Udviklingsarbejdet foregår dels på dagtilbudsniveau, hvor ressourcepersoner og ledere fra afdelingerne arbejder sammen, dels i afdelingerne hvor tiltag prøves af i praksis.
Vi vægter fællesskabet i dagtilbuddet højt og holder derfor en pædagogisk lørdag for alle medarbejdere én gang årligt. Her tager et aktuelt emne op, som er relevant for alle afdelinger.
Alle afdelinger har frokostordning og egne køkkener, hvor der hver dag produceres ernæringsrig, økologisk mad. Måltidet har stor pædagogisk betydning: Børnene præsenteres for meget forskellig mad og får gennem maden kendskab til årstiderne, højtider og traditioner.
Midtbyens Dagtilbuds distriktsskole er Samsøgades Skole, som vi arbejder tæt sammen med – bl.a. i overgangen fra børnehave til skole.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Børnehuset Vores Sted

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Placering: Livøsmøgen 36a, 8000, Aarhus C

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3072113//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.