Nysgerrig marketingmedarbejder med talent for kommunikation
Syddansk Erhvervsskole
Er du kreativ, har flair for kommunikation og passion for markedsføring? Trives du med at skabe engagerende content, er du nysgerrig af natur, og har du gode samarbejdsevner? Så er du måske vores nye marketingmedarbejder!
I marketingteamet på Syddansk Erhvervsskole arbejder vi hver dag for, at så mange som muligt kender til de spændende uddannelsesmuligheder, der er på vores skoler. Til at hjælpe os med det, mangler vi netop nu en kollega.
Dine arbejdsopgaver i overskrifter
- SoMe: Du bliver styrende for vores SoMe-indsats, som den der sikrer et løbende flow af content med hjælp fra de øvrige teammedlemmer. Du har styr på at opsætte kampagner på online platforme (fx META) og er heller ikke bleg for selv at lave indhold i form af bl.a. billeder og korte film, hvor du ind imellem også stiller dig foran kameraet.
- Hjemmeside: Du udvikler og opdaterer løbende vores hjemmesider med relevant indhold og nyheder. Vi står overfor at skulle skifte vores hjemmesider, og i den proces bliver du en nøglespiller i både idéfasen og i den praktiske udrulning. Det sker i samspil med et eksternt bureau, og vi forventer derfor ikke, at du kan kode.
- Diverse opgaver: Som en naturlig del af et team bidrager du til tværgående marketingopgaver. Det kan f.eks. være opdatering af vores infoskærme, præsentationsmaterialer og koordinering af forskellig slags.
Om dig
Du har:
- En relevant uddannelse indenfor kommunikation eller markedsføring
- Erfaring med at arbejde med sociale medier i en virksomhed, herunder at lave kortere videoer til SoMe
- Stærke kommunikative egenskaber – både på skrift og i taletal
- Stærke administrative kompetencer – du begår dig problemfrit i Microsofts Office-programmer
- Stærke samarbejdsevner – du kan arbejde både selvstændigt og på tværs
- Sans for at ramme specifikke målgrupper
Som person er du:
- Udadvendt og nysgerrig
- Optimistisk og fyldt med gå-på-mod – men samtidig realistisk
Vi tilbyder
- En spændende stilling i et dynamisk marketingteam på 5 personer foruden dig, hvor dine kommunikative evner vil blive værdsat og styrket
- Mulighed for at arbejde både med hverdagens drift og kreative projekter - og for at påvirke vores online tilstedeværelse gennem vores fælles retning og dine personlige bidrag
- Et job, hvor du bliver en del af en stor organisation med mange kolleger og med samarbejde i mange retninger
Ansættelse og arbejdsplads
Din arbejdsplads bliver på vores skole på Munkebjergvej i Odense sammen med det øvrige marketingteam. Du skal dog også forvente arbejde på vores øvrige adresser i Odense og Vejle.
Stillingen er på fuldtid med ansættelse, løn og pension i henhold gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Tiltrædelse den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi venter gerne på det rette nye teammedlem.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 34 og 35.
Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at besvare test og arbejde med en case.
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning og CV med dokumentation for relevante uddannelser via sde.dk/ledigestillinger, så vi har den senest søndag den 2. august 2026.
Har du spørgsmål?
For yderligere oplysninger, kontakt venligst teamleder Jacob Schade Skov på [email protected] eller telefon 29920521.
---
Syddansk Erhvervsskole består af 5 EUD-udbud og 2 tekniske gymnasier og 2 Erhvervskollegier i hhv. Odense og Vejle. Vi arbejder ud fra visionen om at uddanne Danmarks dygtigste, og vi vil være landskendte for uddannelser af høj kvalitet. Vores strategiske fokusområder er lærings- og studiemiljøer, tiltrækning og fastholdelse, tilbud til virksomheder, grøn omstilling og at være en attraktiv arbejdsplads. Vi lægger vægt på at balancere det professionelle med det sociale i en travl hverdag og understøtter både lederes og medarbejderes kompetenceudvikling.
Vi forventer at fusionere med AMU-Fyn i løbet af efteråret 2026, og dermed styrke vores position som en af Danmarks førende aktører inden for erhvervsuddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

