Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog søges til SFO og skole

Nyborg Kommune



Hvis du er en faglig og velfunderet pædagog og motiveres af børns udvikling, deltagelsesmuligheder og succesoplevelser, så er det lige dig, vi står og mangler.
Hvis du derudover begejstres af børns opfindsomhed, nysgerrighed og tror på at børn gør det så godt som de kan, så er Danehofskolen afd. Vindinge det helt rigtige sted for dig.

Vi tilbyder dig en SFO og skole med fremragende kolleger, fantastiske børn, en omgængelig ledelse og en hverdag hvor det at drive og udvikle SFO’en og skolen er en holdsport.

Danehofskolen er en almen folkeskole med ca. 600 elever. Vi er placeret på to matrikler med ca. 110 elever i afdeling Vindinge med 0. – 6. klasse, og ca. 500 elever i afdeling Nyborg med 0. – 9. klasse. Vi er certificerede som UNICEF rettighedsskole og vægter vores elevers faglige og sociale udvikling og trivsel højt.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med opstart senest 1. oktober 2026 og er placeret på afd. Vindinge.

Vi søger dig, der kan sige ja til følgende:

  • er pædagoguddannet, og har lyst til at omsætte din faglighed til god og meningsfuld pædagogik i SFO og skole.
  • tror på, at børn gør det bedste, de kan, og møder dem med både tydelighed og varme.
  • vil gøre en forskel, også når hverdagen er kompleks, og løsningerne ikke altid er lige til.
  • er nysgerrig på din egen praksis og har mod på at prøve, øve dig og blive endnu dygtigere.
  • kan lide at arbejde sammen med andre og ser værdi i sparring, fælles planlægning og refleksion.
  • er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, også gennem legende og varierede tilgange.
  • møder skoledagen med energi, humor og blik for de små succeser.

Vi kan tilbyde:

  • en skole, hvor du ikke står alene – vi prioriterer tæt samarbejde, fælles forberedelse og kollegial sparring.
  • en SFO og skole, hvor du som nyuddannet får en tryg start med støtte og sparring, og hvor du som erfaren fortsat kan udvikle din praksis.
  • engagerede kolleger, der gerne deler erfaringer og hjælper dig godt i gang også i samarbejdet med forældre.
  • en ledelse, der er tæt på og interesseret i din trivsel og udvikling.
  • mulighed for at få indflydelse og sætte dine kompetencer i spil, også som nyuddannet.
  • et stærkt forældresamarbejde, hvor du oplever opbakning og dialog.

Vi glæder os til at høre fra dig og til sammen at skabe en SFO og skole, hvor både børn og medarbejdere udvikler sig og trives.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Den forventede startløn ligger inden for intervallet 34.740 – 40.000 kr. pr måned ekskl. pension og fritvalgstillæg.
Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte viceskole- og SFO leder Ida Knudsen på tlf.: 2327 0137, eller skoleleder Lise Knattrup på tlf.: 2048 5716.

Vi vil meget gerne have besøg af dig.

Ansøgningsfrist: tirsdag 18. august 2026
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt mandag 24. august fra kl. 13.00
Samtalerne tager ca. 30 min. og du skal forberede et lille oplæg, hvor du fortæller hvordan du helt konkret har omsat teori til en praksis.
Tiltrædelse: seneste 1. oktober 2026

Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og fra denne dato, er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Afdeling: Danehofskolen, afdeling Vindinge

Ansøgningsfrist: 18 August 2026

Placering: Skolevej 15, 5800, Nyborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nyborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nyborg Kommune

Hovedkontor: Torvet 1, 5800 Nyborg

Nyborg Kommune ligger på det østlige Fyn og er kendt for sin placering ved Storebælt, hvor byen historisk har været et vigtigt bindeled mellem landsdelene. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for borgere og virksomheder og lægger vægt på samarbejde, faglighed og nærhed i opgaveløsningen.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3072956//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.