Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler med botanisk indsigt og naturblik

Haderslev Kommune



Vil du arbejde med Naturen i Haderslev Kommune?
Vil du være med til at arbejde for naturen i Haderslev Kommune til gavn for borgerne? Er du løsningsorienteret, og har du et grundlæggende kendskab til botanik? Så er du måske den nye naturmedarbejder i Haderslev Kommune.
Der er masser af fed natur i Haderslev Kommune - Pamhule, Årø, Stensbæk Hede, Slivsø for blot at nævne nogle af de mange områder der byder på gode natur oplevelser. Derudover kommer der meget mere ny natur i de kommende år. Haderslev Kommune søger naturmedarbejder til at varetage myndighedsopgaver på naturområdet, udvikle naturen og tænke naturen ind i kommunens vækst og udvikling.

I alt er vi 4 naturmedarbejdere, og vi står foran en masse spændende opgaver på naturområdet. Udover håndteringen af de almindelige myndighedsopgaver er der i afdelingen fokus på udarbejdelse af en naturstrategi, implementeringen af den grønne trepart og projekter der gavner biodiversiteten og understøtter naturoplevelser for borgerne.

Du vil som naturmedarbejder få en bred samarbejdsflade indenfor hele Teknik og Klima, men også eksternt til borgere og virksomheder. Vi lægger stor vægt på samarbejde både internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere.

Om stillingen
Stillingen som naturmedarbejder er placeret i afdelingen for Klima og Natur hos Haderslev Kommune. Afdelingen er en af Teknik og Klimas syv afdelinger og består af 19 medarbejdere, hvor der er et tæt samarbejde. Afdelingen rummer forskellige fagligheder og løser opgaver inden for vandløb, natur, spildevand, klima og de kystnære havområder.

Der er en åben og uformel omgangstone, vi har fokus på trivsel på arbejdspladsen og der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i form af f.eks. floorball, badminton, kulturelle- og sociale arrangementer. Når opgaverne giver mulighed for det, kan du desuden arbejde hjemmefra 2 dage om ugen.

Dine hovedopgaver
Dine arbejdsopgaver vil, afhængig af dine kvalifikationer, komme til at omfatte sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven, feltarbejde og i stigende omfang kommer du til at arbejde med at fremme naturprojekter.

Arbejdsopgaverne omfatter hovedsageligt:

  • myndighedsopgaver inden for naturbeskyttelsesloven, Natura 2000, bilag IV, museumsloven og kystbeskyttelsesloven
  • besigtigelse og registrering af beskyttede naturområder
  • bidrage til naturprojekter
  • fagligt bidrag til kommunens kommende naturstrategi og den grønne trepart
  • deltagelse i tværgående samarbejde med resten af Teknik og Klimas afdelinger om naturudvikling i kommunen.

Det er forventningen, at du kan tage fat og indgå i de fleste af naturgruppens opgaver.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant faglig baggrund, som f.eks. biolog, skov- og landskabsingeniør, landskabsforvalter, forstkandidat, jordbrugsteknolog eller lignende. Du har et kendskab til botanik og til danske naturtyper. Som minimum skal du kunne navigere i en feltflora og have en basis artskendskab. Derfra skal vi nok få sendt dig afsted på botanikkurser, hvis vi vurderer, det er nødvendigt.

Vi forventer, at du er fortrolig med Office-programmerne, men du har også kendskab til andre digitale værktøjer som bl.a. NaturAppl og Arealeditering på Miljøportalen. Vi benytter flere forskellige GIS-programmer, det er derfor en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med SpatialMap, ArcGIS eller QGIS. Du kan sagtens søge som nyuddannet vi går først og fremmest efter den rigtige person.

Vi forestiller os, at du;

  • har faglig viden om danske naturtyper og arter, herunder plantekendskab
  • har lyst til at sætte dig ind i, og arbejde med, den relevante lovgivning – naturbeskyttelsesloven, museumsloven, habitatbekendtgørelsen m.fl.
  • har initiativ og en opsøgende tilgang til løsning af opgaverne
  • er struktureret, serviceorienteret, tillidsvækkende og troværdig
  • er god til en løsningsorienteret dialog med borgere og lodsejere - både i tale og på skrift
  • har overblik og gåpåmod, kan koordinere, arbejde selvstændigt og få opgaverne afsluttet
  • har let ved at samarbejde med kollegerne og lyst til at deltage i fællesskabet

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er fast stilling på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.
Dit daglige arbejdssted vil være på Rådhuset, der ligger på Haderslev Havn med udsigt over Haderslev Fjord. Adressen er Christian X´s Vej 39, 6100 Haderslev.

Tiltrædelse snarest muligt men forventeligt den 1. oktober.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV senest fredag den 14. august.
Vi forventer at afholde samtaler den 19. august.

Yderlige oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Per Lynge Jensen [email protected], 24 42 65 47 (Ferie i uge 27, 28 og 29)
eller
Naturmedarbejder Tina Hjørne [email protected], 24 42 46 45 (Ferie uge 30, 31, 32 og 33).

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Afdeling: Teknik og KlimaAnsøgningsfrist: 14 August 2026Placering: Christian X's Vej 39, 6100, Haderslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Haderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Haderslev Kommune

Hovedkontor: Christian Xs Vej 39, 6100 Haderslev

Haderslev Kommune ligger i Sønderjylland og omfatter både Haderslev by, mindre lokalsamfund og en lang kyststrækning langs Haderslev Fjord og Lillebælt. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og lokalsamfund og lægger vægt på faglighed, udvikling og samarbejde på tværs af organisationen.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3073101//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.