Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til Skat & Jura, Beierholm Søborg

Beierholm



Konsulent til Skat & Jura, Beierholm Søborg
Vil du opbygge en bred profil inden for skat og arbejde med nogle af de mest spændende skattefaglige problemstillinger?

Hos Beierholm søger vi en skatterådgiver til vores kontor i Søborg. Her får du mulighed for at arbejde med skatterådgivning på tværs af flere fagområder og udvikle dig i et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, sparring og læring er en naturlig del af hverdagen.

Du bliver en del af Danmarks bedste arbejdsplads og får mulighed for at arbejde med opgaver inden for blandt andet ejendomsvurderinger, erhvervsskat, selskabsskat og personskat. Rollen giver dig en unik mulighed for at opbygge en bred faglig profil og finde de områder, du ønsker at specialisere dig yderligere inden for.

Det vil være en fordel, hvis du har særlig interesse for fast ejendom, da særligt ejendomsvurderingsområdet fylder en del hos os i øjeblikket

En spændende karrieremulighed
I Beierholms skatteafdeling bliver du en del af en kultur præget af faglighed, åbenhed og samarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne skatterådgivere og specialister, som gerne deler deres viden og erfaring.

Vi tror på, at udvikling sker gennem både ansvar og sparring. Derfor får du mulighed for selvstændigt at drive opgaver, samtidig med at du altid har dygtige kolleger omkring dig at sparre med.

Vi lægger stor vægt på fleksibilitet, trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv, så du kan udvikle dig både fagligt og personligt

Dine primære opgaver
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Opgaver relateret til ejendomsvurderinger og beskatning af fast ejendom
  • Opgaver inden for selskabsskat, erhvervsskat og personskat
  • Rådgivning af virksomheder og private kunder om skatteforhold
  • Rådgivning af hovedaktionærer og ejerledere
  • Intern rådgivning og sparring med Beierholms revisorer
  • Udarbejdelse af faglige artikler og nyhedsbreve
  • Deltagelse i intern undervisning og videndeling
  • Analyse og løsning af komplekse skattefaglige problemstillinger

Du kommer til at samarbejde tæt med kolleger på tværs af afdelingen, men jobbet kræver også selvstændig fordybelse og lyst til at sætte sig ind i komplekse faglige problemstillinger.

Hvad kommer du med?

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som cand.merc.jur. eller cand.jur.
  • Har lyst til at arbejde bredt med skattefaglige problemstillinger
  • Er nysgerrig og motiveres af at lære nyt
  • Kan formidle komplekse emner på en forståelig måde
  • Trives med både samarbejde og selvstændig opgaveløsning
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og har en god forretningsforståelse

Det vigtigste er ikke, at du er specialist inden for alle områder. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig til en stærk og bred skatterådgiver.

Vi tilbyder

  • En varieret og central rolle med stor kontaktflade
  • Gode kolleger og et professionelt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med højt fagligt niveau og fokus på trivsel og samarbejde.

Vi tilstræber et dynamisk arbejdsmiljø med en uformel tone og et højt engagement. Til tider har vi en hektisk og omskiftelig hverdag, men vi sætter altid trivsel og godt samarbejde meget højt. Vi vil sørge for, at du får en god introduktion og oplæring, og du vil have gode muligheder for at præge dit job og bidrage med netop din personlighed og dine erfaringer.

Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig og drøfte, hvordan dine erfaringer og ambitioner passer ind i Beierholm. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til rekrutteringskonsulent Amalie Ravnløkke på mail: [email protected].

Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende dit cv og din motivation for at søge stillingen. Tiltrædelse vil være efter aftale.

Som en del af rekrutteringsprocessen kan du forvente at skulle igennem flere steps, herunder en kortere indledende snak over Teams eller telefon samt mulighed for efterfølgende fysiske samtaler. Som del af processen bruger vi personprofiler og problemløsningstest, alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter.

Vi ser frem til i sidste ende at byde den rette kandidat velkommen i Beierholm.

Ansøgningsfrist: 15-08-2026

Opstart: 01-09-2026

Arbejdssted: Hovedstaden, København

Ansættelsesform: Fastansat

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beierholm



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beierholm

Hovedkontor: Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV

Vi er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og vores betjening og samarbejde med vores kunder er altid forankret hos en partner og et fast team af revisorer og medarbejdere, som kender virksomheden 360 grader rundt.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3073602//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.