Få opslag som dette inden alle andre

PA/AC-fuldmægtig for Afdelingsledelsen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på AUH

Region Midtjylland



Har du lyst til at arbejde tæt sammen med Afdelingsledelsen i en stor psykiatrisk afdeling, hvor samarbejde er en vigtig del af hverdagen? Kan du trives i et fortroligt rum, hvor du er med til at sikre god understøttelse for Afdelingsledelsen?
Så er det netop dig vi søger til stillingen som PA/AC-fuldmægtig i sekretariatet i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

I BUA har vi en engageret og højt specialiseret personalegruppe, og i ledelsen prioriteres et godt arbejdsmiljø, der understøtter den vigtige opgave, vi har i at hjælpe børn og unge, som har det svært. BUA er en arbejdsplads med stor meningsfuldhed i arbejdet, og hvor den enkelte medarbejders bidrag til kerneopgaven værdsættes.

Om stillingen
Du bliver en del af BUA-staben i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, der i fællesskab understøtter Afdelingsledelsen og afsnittene i en hverdag præget af højt tempo, faglig kompleksitet og løbende forandringer. Stillingen har et delt fokus mellem klassisk sekretariats- og ledelsesunderstøttelse med drift, koordinering og opfølgning, og så implementering og udvikling af nye tiltag, arbejdsgange og beslutninger.

Opgaverne løses primært og i tæt samarbejde med Afdelingsledelsen, en PA og en Chefsekretær. Det er derfor en grundlæggende forudsætning for stillingen og jeres samarbejde, at der bidrages fleksibelt til den samlede opgaveløsning og hjælper hinanden på tværs af opgaver, prioriteter og perioder med spidsbelastning eller fravær. I stillingen skal I sammen understøtte BUA’s 3 afdelingsledere.

Dine primære opgaver

  • PA for Afdelingsledelsen
  • Understøtte Afdelingsledelsen ift. tværsektorielle møder
  • Forberedelse og betjening af møder - herunder dagsordener, referater, beslutningsoplæg og opfølgning
  • Akademisk sparring for ledelsesgruppen og læringsformidling ifm. patient-klagesager
  • Koordinering på tværs af afsnit, faggrupper og samarbejdsflader
  • Understøttelse og implementering af nye initiativer, arbejdsgange og organisatoriske ændringer, f.eks. i forbindelse med 10 års planen for psykiatrien og integrationen mellem psykiatri og somatik
  • Opfølgning på beslutninger, planer og aftaler, herunder udarbejdelse af handleplaner og status til ledelsen

Dine kvalifikationer

  • Kendskab til sundhedsvæsenet – herunder til psykiatri og tværsektorielt arbejde med kommuner
  • Solid erfaring med stabsunderstøttelse
  • Relevant akademisk uddannelse
  • Trives i det tætte og fortrolige samarbejde med en afdelingsledelse
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner og lyst til fælles opgaveløsning
  • Dygtig til skriftlig formidling, gerne erfaring med stillingsopslag og/eller nyhedsbreve

Vi tilbyder

  • Tæt samarbejde med afdelingsledelsen og et fagligt stærkt sekretariat
  • Et arbejdsmiljø med høj faglighed, god trivsel og uformel omgangstone
  • En alsidig stilling med både udviklings- og sekretariatsopgaver
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale

Ansættelsesforhold

  • Ansættelsessted: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling AUH
  • Tiltrædelse: hurtigst muligt, senest 1. september 2026
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

i uge 28: Cheflæge Riitta Thrane på tlf. 5130 2558 eller på mail [email protected]
i uge 29: Chefsygeplejerske Dorte Hede på tlf. 2924 0968 eller på mail [email protected]

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være modtaget senest den 15. juli 2026 kl. 12.00
Der afholdes samtaler onsdag den 22. juli 2026.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling på Aarhus Universitetshospital med afsnit i Viborg og Gødstrup. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: BUA Tværgående Klinisk

Ansøgningsfrist: 15 July 2026

Placering: Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200, Aarhus, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.07.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3073988//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.