Få opslag som dette inden alle andre

10Solrød søger relationsstærk underviser til matematik samt vores valg - og temafag

Solrød Kommune



Vi søger dig som er en engageret og relationsstærk underviser, der kan varetage undervisningen og føre til prøve i matematik på 10Solrød.

Derudover er der også mulighed for at undervise i vores temafag samt diverse valgfag. Blandt andet søger vi en dygtig fodboldtræner, men har du andre kompetencer inden for sport /idræt eller kreative fag er du også meget velkommen til at række ud.

Du bliver en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab, der sammen arbejder for at styrke trivsel, læring og deltagelse blandt unge.

10Solrød
På 10Solrød vælger rigtig mange unge at bruge et år på at afklare deres næste uddannelsesvalg og blive en del af et stærkt læringsfællesskab, der minder om en efterskole med plads til både faglig fordybelse og personlig og social udvikling.
Ud over de tre obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik, sammensætter eleverne deres eget skema med valg- og temafag, der giver mulighed for fordybelse i deres interesser og styrker.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Undervisning i matematik
  • Mulighed for undervisning i fodbold som temafag
  • At bidrage aktivt til fællesskabet gennem arrangementer og aktiviteter
  • Relationsarbejde og kontaktlærerfunktion
  • Samarbejde med kollegaer og øvrige fagpersoner omkring de unges udvikling og trivsel

Vi arbejder ud fra disse pædagogiske grundprincipper

  • Børne- og ungesyn: Vi tror på, at børn og unge gør det bedste, de kan. Det er vores ansvar at skabe rammer, hvor de lykkes.
  • Professionelt fællesskab: Vi tror på, at vi bliver kloge sammen. Derfor deler vi viden og arbejder som ét hold.
  • Fokus på deltagelse: Vi skaber inkluderende fællesskaber, hvor alle unge har mulighed for at deltage, bidrage og høre til.
  • Værdier: Respekt, ejerskab og fællesskab er grundlaget for vores kultur og daglige samvær.

Vi leder efter dig, der:

  • Har stærke relationskompetencer og kan skabe trygge, tillidsfulde rammer for unge
  • Har pædagogiske og didaktiske færdigheder og erfaring med at undervise unge med forskellige forudsætninger
  • Er fagligt nysgerrig og tænker kreativt i forhold til undervisning, fællesskaber og læringsmiljøer
  • Kan udvikle og understøtte vores arbejde med karaktertræk, fællesskab og personlig udvikling

Lidt om os
10Solrød er forankret i UngSolrød, som udover ovenævnte består af Ungdomsskolens fritidsundervisning, klubber og cafe, heltidsundervisnings tilbud, Solrød Musikskole, SSP og UUSolrød (Den kommunale ungeindsats) m.m.

Vi tilbyder et dynamisk og kreativt miljø med en uformel tone og kort vej fra idé til handling. Hverdagen er alsidig og giver plads til både personlig og fælles handlekraft. Vores engagerede kollegaer brænder for at skabe de bedste rammer for fællesskab, læring og dannelse for unge.

Løn og ansættelse
Tiltrædelse hurtigst muligt

Du ansættes på uddannelsesforbundets overenskomst for lærere i 10klasse i ungdomsskolen. Løn: 38.198 kr. – 44.694.33 kr. (anciennitet 0-12 år) ekskl. pension og kollektivt funktionstillæg

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Leder Jens Åkerlund Kjærbye på tlf. 29 26 74 91.

eller
Souschef Rikke Lund Kyllesbech på tlf. 30 46 86 58

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist: 26. juli 2026.

Der vil være løbende samtaler slut juli/start august med første samtaledag den 29. juli.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Afdeling: 10Solrød

Ansøgningsfrist: 26 July 2026

Placering: Højagervænget 23, 2680, Solrød Strand, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Solrød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Solrød Kommune

Hovedkontor: Solrød Center 1, 2680 Solrød

Solrød Kommune ligger på Køge Bugt mellem København og Køge og kombinerer kystnære omgivelser med et aktivt lokalsamfund og gode transportforbindelser. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokale fællesskaber og lægger vægt på nærhed, samarbejde og høj faglighed i opgaveløsningen.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3074012//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.