Få opslag som dette inden alle andre

Nu har du muligheden for at blive vores nye kollega i Sygedagpengeafdelingen, Jobcenter Hjørring

Hjørring Kommune



Nu har du muligheden for at blive vores nye kollega i Sygedagpengeafdelingen, Jobcenter Hjørring

Vi har gode kollegaer der vil prøve nye faglige områder, og vi har en kollega der skal på barsel. Derfor søger vi nye gode kollegaer til både faste stillinger og til et længere barselsvikariat med ansættelse den 1. september 2026.

Vi tilrettelægger vores opgaveløsning, så vi altid har fokus vores på vores kerneopgave; Vi skal i samarbejde gøre det der skal til for at flest mulige borgere kommer i job eller uddannelse.

Herudover står vi overfor at skulle omsætte Beskæftigelsesreformen til at lave gode løsninger for vores borgere, så de støttes i at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Vi skal støtte de borgere der har brug for det, og hjælpe de borgere videre, som kan selv?

Beskæftigelsesreformen kalder på faglig robusthed, hvor du skal turde tro på borgernes berettigelse på arbejdsmarkedet, hvor borgerne måske ikke selv tror på deres berettigelse. Beskæftigelsesreformen kalder på en individuel betragtning og vurdering af borgerens situation, så du kan vælge den rette tilgang for at skabe samarbejde, udvikling og progression i borgernes sagsforløb.

Så er du socialrådgiver eller socialformidler, der brænder for at omsætte lovgivningen til praksis, og som tror på at langt de fleste har en plads på arbejdsmarkedet, så er det måske dig vi søger.

  • Er du faglig modig eller har du en ambition om at være ansat i en afdeling, hvor faglig modighed ligger til grund for individuelle socialfaglige vurderinger?
  • Vil du tage udgangspunkt i den enkelte borgers muligheder for arbejde – uanset om vejen til arbejdsmarkedet er kort eller lang?

Om os
I Sygedagpengeafdelingen er vi 52 medarbejdere i vores arbejdsfællesskab. Vi varetager sagsbehandling for omkring 1500 borgere der modtager sygedagpenge, er i jobafklaringsforløb, på revalidering, i ressourceforløb, skal fastholdes på arbejdsmarkedet eller har brug for råd og vejledning omkring deres beskæftigelsessituation.

Vi har et stærkt fokus på fællesskab og et godt arbejdsmiljø hvor kerneopgaven danner fundamentet for at vi hjælper flest mulige borgere i job eller uddannelse.

Dine opgaver

  • Samarbejde med borgerne om at lave klare aftaler for at vende tilbage til deres arbejde fuldt eller delvis eller lave realistiske jobmål så borgerne kan se deres vej tilbage til arbejdsmarkedet.
  • Kontakt til borgerne sådan det sikres at borgerens situation udvikler sig positivt mod arbejdsmarkedet eller anden forsørgelse.
  • Motivere og udvikle borgerne i forhold til job, uddannelse eller opkvalificering.
  • Arbejde tværfagligt og koordinere indsatser med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Afholde personlige og digitale opfølgningssamtaler og indhente nødvendig dokumentation til borgeres sagsforløb.

Vi tilbyder dig

  • Et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med store ambitioner
  • Mulighed for at udnytte lovens rammer til at skabe gode løsninger for borgerne
  • Et selvstændigt og meningsfuldt arbejde med engagerede kolleger
  • Grundig introduktion og oplæring via mentorordning ved kollega og faglig konsulent
  • Fokus på balance mellem arbejds- og privatliv.
  • Nærværende ledelse der har ”døren åben”, samt faglige konsulenter der står til rådighed for faglig sparring.

Praktisk information
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Der er i alt 3 faste stillinger på 37 timer pr. uge samt et barselsvikariat på 37 timer i 10 måneder.

Ansøgningsfrist er søndag den 26. juli 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdage den 29. juli og torsdag den 30. juli 2026.

Du har kørekort til bil

Er du interesseret i at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Hallund på tlf. 4122 6211.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 26. juli 2026

Afdeling: Sct Knuds Park 6, 9800 Hjørring

Lokation: Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjørring Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjørring Kommune

Hovedkontor: Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Hjørring Kommune er en af de største kommuner i Nordjylland og dækker både Hjørring, Hirtshals, Løkken og en række mindre lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med alt fra velfærd og borgerservice til kultur, erhverv og lokal udvikling og lægger vægt på faglighed, ansvar og samarbejde tæt på borgerne.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3074052//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.