Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Ebeltoft

Syddjurs Kommune



Lad hjertet vise vejen – og find din plads i Klynge ØST, Ebeltoft!
Vil du være en del af et team, hvor faglighed, fællesskab og godt humør går hånd i hånd – og hvor der er plads til grin i hverdagen?

Så er vi dit team!

Vi søger en sygeplejerske fra den 1. september 2026, eller efter aftale, der trives med ansvar, tværfagligt samarbejde og bidrager til borgernes og kollegaernes trivsel, med gåpåmod og smil på læben.

Stillingen er i dagvagt på 37 timer ugentlig- eller efter aftale, med arbejde ca. hver 4. weekend.

I Klynge ØST arbejder vi i tværfaglige, selvstyrende borgerteams, hvor der er plads til både faglig stolthed, frihed og ansvar. Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt – og vi inddrager borgernes familie og netværk for at sikre en helhedsorienteret tilgang.

Vi arbejder i selvstyrende borgerteams, med social- og sundhedshjælpere, assistenter, terapeuter og visitatorer – og vi har adgang til kommunens specialister, som støtter op om vores arbejde. Sammen sikrer vi, at plejen fungerer, men også udvikler sig; til glæde for både borgere og personale.

Som tværfagligt og selvstyrende team vil der være en høj grad af frihed til at planlægge, koordinere og levere hjælpen omkring borgeren.

3 hurtige om os:

  • Vi er søde, sjove og rummelige – og vi værdsætter forskellighed.
  • Vi leverer høj faglighed og kvalitet hos borgerne.
  • Vi har indflydelse på egen vagt- og arbejdsplan.

Hvad forventer vi af dig:

  • At du gerne har erfaring fra hjemmeplejen.
  • Du er faglig, fleksibel og stabil.
  • At du har lyst til at lære nyt.
  • At du trives med mange bolde luften og brænder for dit.
  • At du har gode kommunikationsevner, gerne erfaring med IT eller frisk på at lære det.
  • At du har gyldigt kørekort.
  • Og god humor er en gevinst.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med kollegaer der først og fremmest, glæder sig til at byde dig velkommen.
  • En arbejdsplads med rum til forskellighed og mulighed for at sætte sit eget præg på sygeplejen. Samt muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, balance og udvikling og høj faglig kvalitet.
  • Konkurrencedygtig løn efter overenskomsten.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort en fordel (bil stilles til rådighed).

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Hvis du tænker ”det her er mig”, så tøv ikke - Vi søger netop dig!

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte teamleder Irene Christiansen, tlf: 23 35 16 55, eller teamleder Sisse Gerlach, tlf 23 65 24 20, på hverdage mellem kl. 08.00-15.00.

Vi glæder os til at høre fra dig

Samtaler forventes at blive afholdt løbende.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag

.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Afdeling: Øst Borgerteam 11 og 12

Ansøgningsfrist: 02 August 2026

Placering: 8400, Ebeltoft, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddjurs Kommune

Hovedkontor: Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde. Kommunen dækker et areal på knapt 700 kvadratkilometer og har et befolkningstal på 41.781 (januar 2012), fordelt på ca. 17.000 husstande.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3074165//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.