Få opslag som dette inden alle andre

Børnehavepædagog til eftertragtet institution i Gentofte - Gentofte Kommune

Gentofte Kommune



Villa Maj har huset fuldt af dejlige børnehavebørn!
... og huset fuldt af dygtige pædagoger - men vi vil gerne have én til i børnehaven - er det mon dig?

Hvad kan vi sige om livet i vores børnehave?
Det er energisk, omsorgsfuldt, bevægeligt, iderigt, fagligt og helt sit eget.

Børnehaven har 3 stuer med 7 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere - og nu vil vi gerne have en 8. pædagog.
Det er et sted, hvor medarbejderne har høj indflydelse på organisering, pædagogik og det gode samarbejde, samtidig med at humøret er sprudlende.

Og det gode samarbejde smitter af på børnene. De oplever voksne, der tager deres perspektiv og følger deres spor. De voksne bruger hinandens kompetencer til at skabe det bedst mulige børneliv. Vi bruger i stor stil de børnetilbud Gentofte kommune stiller til rådighed fx. kulturpakker/aktiviteter og gratis adgang til Experimentarium.

Samtidig sørger vi for, at være pædagogisk opdaterede, og nyder bl.a. at forvaltningen stiller op med faglige arrangementer og gode oplægsholdere.

Vi arbejder med "deltagelsesmuligheder" og "pædagogiske bagdøre" for alle børn og vi har en god blanding af gamle og nye traditioner, der binder hele huset sammen.

Vores forventninger til dig er, at du er uddannet pædagog og at børnehavebørn er din yndlingsaldersgruppe at arbejde med.
Derudover skal du være fagligt opdateret med en lyst til altid at udvikle hverdagen til gavn for børnenes trivsel.
Du skal naturligvis være god til at samarbejde og møde hverdagen med en positiv indstilling.
Du skal være med på at lave prøvehandlinger, fx vil vi i den næste periode forsøge os frem, for at finde ud af, hvordan vi kan skabe endnu mere ro og nærvær i både børn og medarbejderes dagligdag.

En børnehaves positive særkender kan være svære at beskrive uden, at det lyder meget lyserødt. Ring endelig og aftal at få en rundvisning, så du selv kan se os an.

Du kommer til at se en stor hvid palævilla fra 1897 med en pragtfuld have og den mest fantastiske hængebøg, hvor 95 vuggestue- og børnehavebørn fordeler sig på vores mange kvadratmeter, sammen med 20 medarbejdere.

Hvis du har lyst til at blive en del af det, vi synes er en fantastisk personalegruppe, så kan du læse mere om os på vores hjemmeside: villamaj.aula.dk. Stillingen er fra den 1. august 2026 eller deromkring.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ser frem til at få den helt rigtige pædagog til os 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattester.

Her hen over sommeren kan der være lidt længere svartid pga. ferieafholdelse.

Villa Maj v/ Leder Lisa Molander
Vangedevej 168
2870 Dyssegård
Tlf. 39 98 49 42

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Lisa Molander
Leder

[email protected]
Telefon: 39 98 49 42

Mobil: 91 17 45 00

Ansøgningsfrist: 2. august 2026 klokken: 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Hovedkontor: Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3074223//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.