Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til stue med 16 børn og tre voksne til børnehaven i Børnehuset GAIA

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 18.07.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Bliv en del af Børnehuset GAIA, hvor vores engagement og dedikation til tidlig indsats for børn og forældre står i centrum.
Vi søger fra den 1. august 2026 en pædagog til vores børnehave, hvor du skal arbejde sammen med en anden erfaren pædagog og en medhjælper. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi finder ud af, hvad der passer dig bedst.

Vores muligheder for at lykkedes er forstærket af modtagelsen af statens pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud med børn i udsatte positioner. Dette giver os muligheden for at have fire faste medarbejdere pr. stue, en flyver i hver afdeling samt en pædagog med ledelsesfunktion. Dette er afgørende for at styrke relationsarbejdet og børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi prioriterer små børnegrupper for at kunne være nærværende og fokuserede sammen med børnene. Hos os arbejder vi ud fra Marte Meo-metoden, der afspejler sig i vores interaktion med børnene samt anvendelsen af video til refleksion og forbedring af vores praksis.

Børnehuset GAIA er et børnehus for børn i alderen 0-6 år fordelt på fire børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vi har mange alternative funktionsrum både ude og inde, som gavner vores i alt ca. 100 børn. Vi lægger vægt på tidlig indsats og samarbejder tæt med forældrene, understøttet af tværfaglig sparring fra tale-høre konsulent, psykolog, daginstitutionssocialrådgiver, sundhedsplejerske og støttepædagoger.

Vi er et højkvalitetsdagtilbud – læs gerne vores seneste tilsynsrapport, som kan findes på vores hjemmeside: Børnehuset GAIA. Her kan du bl.a. læse om vores pædagogiske praksis samt vores brug af data som udgangspunkt for det tematiske arbejde med børnene.

Vi er optaget af at udvikle stærke børnefællesskaber og bruger de fysiske legemiljøer til at skabe rum for leg og fordybelse, hvor vi selv har en vigtig rolle. Vi arbejder struktureret og systematisk også med vores roller som fordyber, flyver og omsorgsgiver for at støtte børnene bedst muligt.

Vores personale udgør en dynamisk blanding af både unge og erfarne medarbejdere.

Vi forventer, at du

  • kan tilrettelægge et læringsmiljø, der understøtter den aktuelle børnegruppes trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • er aktivt deltagende – både i arbejdet med børnene og i arbejdsfællesskabet i huset
  • er positiv og har ressourceblik
  • finder arbejdet sjovt og spændende – både fagligt og socialt
  • har stærke samarbejdskompetencer
  • er fagligt reflekterende over din egen og andres pædagogiske praksis

Vi tilbyder

  • fire voksne på hver stue med 20 børn – herudover en flyver i hver afdeling og en pædagog med ledelsesfunktion
  • dedikerede funktionsrum – musikrum, sanserum, læserum, børnekøkken og tumlesal
  • systematisk modtagelse og oplæring
  • muligheder for efteruddannelse
  • gratis parkering
  • medarbejderfordele, herunder rabatter på billetter og årskort til Tivoli, rabat på træning i SATS, rabat på briller og solbriller hos Louis Nielsen
  • mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland gennem Københavns Kommunes Feriefond

Hvis dette lyder som en stilling for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er fuld tid. Tiltrædelse 1. august 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Ring venligst til pædagogisk leder Trine Bach Hermansen på 21 69 34 11, hvis du vil høre mere eller lave en aftale om et besøg.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest lørdag den 18. juli 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3074275//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.