Få opslag som dette inden alle andre

På Firkløverskolen tror vi på potentialet i alle børn - Er du et menneske med hjerte for læring og trivsel?

Lejre Kommune



Center for Børn og Læring, Firkløverskolen
På Firkløverskolen tror vi på potentialet i alle børn. Er du et menneske med hjerte for trivsel og læring for alle børn?

På Firkløverskolen søger vi to lærere i faste stillinger (i udgangspunktet på fuld tid). Vi har brug for en lærer både på mellemtrinnet og en i vores indskoling. Begge steder vil du blive en del af et dygtigt team af lærere og pædagoger. Vi har brug for dig, der vil arbejde projektbaseret med et bredt læringsbegreb, og som synes, at det er spændende at tænke hele paletten af skolens fag ind i din undervisning. Det er nemlig vigtigt for vores elever, at de ikke oplever for mange voksenskift i løbet af deres skoledag.

Det er væsentligt, at du har flair for at udtænke de skæve, individuelle løsninger, der virker for det enkelte barn og familien – og vigtigt, at du kan koble løsningerne med det fællesskab, som vi altid arbejder for, at børnene skal være en integreret del af.

Hvem er vi?
Vi kan lige så godt sige det, som det er: Vi er ikke en helt almindelig skole, men et specialtilbud med en vigtig dagsorden. Vores børn er forskellige, men de har til fælles, at de bøvler med funktionsnedsættelser. Det kan være i form af udviklingsforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelser, og du skal være parat til at tage udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle behov.

Vi er her for at udvikle alle børn både personligt, socialt og fagligt. Og vi har altid ambitioner på det enkelte barns vegne - uanset barnets udgangspunkt.

Vi ved, udvikling kræver tillid, og den gør vi os umage for at fortjene. Børn og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener - og gør, hvad vi siger.

Hvem er du?
Sagen er, at selvom vi kan se, det rykker, er der masser af arbejde forude. Resultaterne og forældres tillid kommer vi ikke sovende til, og vi skal stadig stå tidligt op for at leve op til deres - og vores egne - forventninger.

Derfor har vi også særlige forventninger til dig:

Du brænder for at se børnene udvikle sig - både dem, der har det let, og dem, der skal kæmpe lidt ekstra. Du er optaget af, hvordan du kan praktisere ægte inklusion, differentiering og mentalisering i det daglige arbejde med børn og forældre. Du holder benene på jorden og blikket på mulighederne - også når bølgerne går højt. Du er professionel, og du ved, at der er stor forskel på at være privat eller personlig i din tilgang til børn, forældre, kolleger og ledelse. Du har erfaring med børn, der har meget nedsat funktionsniveau i kombination med udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelse. Og du har naturligvis en stærk pædagogisk og didaktisk faglighed, vores elever kan få glæde af. Du kan og har lyst til at arbejde med et bredt læringsbegreb, gerne projektbaseret og dermed dække mange af skoleskemaets fagligheder. Vi skal have få voksenskift for børnegrupperne, så du kommer ikke til kun at undervise i dine linjefag.

Børnene vil have en voksen med følgende kompetencer:
Du kan få os til at slappe af, når vi bliver utrygge. Du finder en anden forklaring frem, når der er noget, som vi ikke forstår. Du går op i, hvem vi er, som mennesker. Vi tvivler aldrig på, at du kan lide os.

Herudover skal du være skarp til at:
Kommunikere med kollegaer og forældre. Tage alle perspektiver i spil i udviklingen af dig selv og dine elever. Praktisere tydelig klasserumsledelse. Arbejde med det udvidede og forpligtende forældresamarbejde.

Du kan glæde dig til:
Et job, hvor du virkelig kan være med til at rykke eleverne personligt, socialt og fagligt. En arbejdsplads, der giver dig store muligheder for at udvikle organisationen - og dig selv. Et tæt samarbejde med dygtige, dedikerede kolleger. En arbejdsplads, hvor dine ideer kan blive til virkelighed, hvis du, som os, har børnene i centrum i al din praksis.

Hvis du synes, at det lyder spændende, og ønsker at høre mere, er vi tilbage d. 3. august. Men vi taler også gerne med dig i juli måned, hvis du sidder med fødderne i vandkanten, og bare ikke kan vente med at høre mere, eller brænder inde med spørgsmål. Sms gerne Kristian, for at aftale et tidspunkt, hvor vi kan fange hinanden til en telefonsamtale.

Kristians nummer er: 20593460

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Ansættelsesform
Fastansat

Arbejdstid
Fuldtid

Startdato
Snarest muligt

Løn
Efter overenskomst

Antal ledige stillinger
2

Beskæftigelsesgrad
37

By
Lejre

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2026/117

Publiceret
03.07.2026

Sidste ansøgningsdag
02.08.2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lejre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lejre Kommune

Hovedkontor: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune ligger på Midtsjælland mellem Roskilde, Holbæk og Ringsted og er kendt for sine mange landsbyer, naturskønne omgivelser og stærke lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokale fællesskaber og lægger vægt på nærhed, samarbejde og bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3074550//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.