Få opslag som dette inden alle andre

Radiografer søges til Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland



Et radiografjob med fællesskab, faglighed og udvikling i fokus på Aalborg UH
Hos Billeddiagnostisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital afsnit Syd, Nord og Hospitalsbyen søges der hurtigst muligt, eller efter aftale, radiografer til faste stillinger og vikariater. Vi vil særligt prioritere radiografer med kompetencer indenfor MR.

Vi søger kolleger, der har lyst til at blive en del af et stærkt kollegialt og fagligt fællesskab. Hos os er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme værdier som vægtes højt og som vi arbejder aktivt med hver dag - i mødet med patienterne, i samarbejdet med hinanden og i måden vi udvikler vores fag på.

Som radiograf hos os vil du deltage i det almene radiograffaglige arbejde ud fra de kompetencer, du besidder inden for røntgen, ultralyd, gennemlysning, MR, CT, mammografi og/eller beskrivende. Afdelingen opererer med skiftende vagter – dag, aften, nat, weekend og helligdage.

Vi kan tilbyde

  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor erfaringer, viden og idéer deles og hvor vi hjælper hinanden med at lykkedes i hverdagen.
  • En kultur hvor vi løfter hinanden og fejrer fælles succeser, og hvor tillid og ordentlighed for hinanden prioriteres.
  • Et fagligt spændende og udviklende miljø med stor selvstændighed, hvor du kan blive udfordret og udvikle dine kompetencer.
  • Et tæt og støttende tværfagligt samarbejde med radiologer og klinikere, hvor tillid, ordentlighed og professionalisme danner fundamentet for en høj kvalitet på vores undersøgelser.
  • Ønskeplan i vagtplanlægningen, så du har indflydelse på din hverdag samtidig med, at afdelingens drift fungerer optimalt.

Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet radiograf
  • Har interesse for MR og lyst til at arbejde med området, gerne med eksisterende MR-kompetencer eller motivation for at udvikle dem hos os.
  • Har lyst til at tage ansvar og deltage i afdelingens udvikling, samtidig med at du værdibevidst arbejder ud fra indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme.
  • Er grundig, kvalitetsbevidst, initiativrig og kan bidrage aktivt til det stærke kollegiale fællesskab.
  • Trives i en varieret og uforudsigelig hverdag, er fleksibel og hjælpsom og ser muligheder i udvikling og forandring.
  • Brænder for at gøre en forskel for den enkelte patient, når både menneskelige og teknologiske aspekter skal forenes i vores diagnostiske undersøgelser.

Din udvikling og karriere

  • Grundig oplæring og mentorordning
  • Mulighed for løbende at udvikle og udvide sine kompetencer

Hvem er vi?

Afdelingen består af flere matrikler beliggende på afsnit Farsø, Hobro, Thisted, Syd, Nord og Hospitalsbyen. På matriklerne Syd, Nord og Hospitalsbyen er afdelingen inddelt i specialerne Kar, Urologi, Gastro, Akut, Orto, Pædiatri, Neuro, Thorax/Onko og Mamma. Et at disse specialer vil du blive en del af, set ud fra dine kompetencer, interesser og afdelingens behov. Vi lægger stor vægt på kvalitet, faglighed og udvikling, som i dagligdagen understøttes af fagpersoner med forskellige ansvarsområder. Herunder udviklingsradiografer inden for MR, CT og det konventionelle område, afdelingens kvalitetsansvarlige radiografer, projektansvarlig radiograf og klinisk uddannelsesansvarlig radiograf. Vi arbejder struktureret med simulationstræning, hjertestopundervisning og speciale/modalitetsspecifik undervisning.

Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med delt tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg samt Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup.

Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til ansættelsessamtaler når der er fundet relevante kandidater. Vi opfordrer derfor til at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overradiograf, Lone Nielsen tlf. 25275048 eller [email protected], ledende overradiograf Christina Breinholt Sørensen på tlf. 23748709 eller mail [email protected], ledende oversygeplejerske, Tina Stenholt Kristensen tlf. 25579000 eller [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Der indhentes reference efter aftale og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Ansøgningsfrist: d. 31. december 2026

Afdeling: Hobrovej 18-22 9000 Aalborg

Lokation: Aalborg Universitetshospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.12.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3074593//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.