Få opslag som dette inden alle andre

Laborantpraktikant med opstart februar 2027

Fertin Pharma A/S



Job Details: Laborantpraktikant med opstart februar 2027
Full details of the job.

Job Title of Vacancy
Laborantpraktikant med opstart februar 2027

Vacancy No
VN2389

Category
Early Careers, Undergraduates and Interns

Contract Type
Fixed Term Contract

Contract Duration
Full Time / Part Time
Full Time

Location
Vejle, Denmark

Job Advert
Er du typen, der hellere vil have pipetten i hånden end støv på skolebøgerne? Og vil du prøve kræfter med et laboratorie, hvor kemi, teknologi og teamwork går hånd i hånd?

Hos Fertin Pharma søger vi 3 laborantpraktikanter til vores analyselaboratorier med start februar 2027. Analyselaboratorierne er opdelt i analyseudvikling (AD), kvalitetskontrol af råvarer (QCM) og kvalitetskontrol af produkter (QCP).
Fertin Pharma A/S udvikler og fremstiller orale og intraorale produkter til lokale og globale brands. Det kan både være farmaceutiske produkter som nikotinerstatning eller nutraceutiske produkter som f.eks. kosttilskud for bedre sundhed.

Om stillingerne
AD har ansvaret for at teste og udvikle analyser på alle Fertins nye produkter. Der er stor variation i antallet af prøver som vi arbejder med samt produktformaterne som f.eks. kan være tyggegummi, tabletter og pulver. Vi har også ansvaret for de første stabilitetsstudier på produkterne og derfor har vi også rutineanalyser som giver mulighed for at man får god erfaring med flere teknikker. Derudover supporterer vi også QC-laboratorierne ved at overføre metoder til dem på nye produkter der er klar til drift samt optimerer på gældende metoder. De kemiske analysemetoder som vi arbejder med, er bl.a. HPLC til bestemmelse af indhold af aktive stoffer og deres urenheder, loss on drying, vandaktivitet og pH. Du bliver en del af et team i AD som er en afdeling med god energi, uhøjtidelig stemning og godt sammenhold. Vi arbejder tæt sammen i afdelingen, både laboranter og kemikere, og med vores produktudvikling- og innovationsafdelinger.

I QCM har vi ansvaret for kvalitetskontrol af de råvarer og emballager, der anvendes i Fertins produktion. Derudover står vi for kvalitetskontrol af mellem- og færdigvarer inden for vores ikke-farmaceutiske produktportefølje. Hos os får du indblik i et laboratorie med stor faglig bredde. Vi arbejder typisk med færre prøver ad gangen, men til gengæld med mange forskellige analysetyper. Vi analyserer blandt andet råvarer efter kravene i både den europæiske og amerikanske pharmakopé. Du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af analyseteknikker, herunder f.eks. GC, HPLC, TLC, FT-IR, UV-spektroskopi, Karl Fischer-titrering samt forskellige andre titreringer. QCM er præget af faglig nysgerrighed, samarbejde og en dynamisk hverdag, hvor nye udfordringer løbende opstår. Vi hjælper hinanden i mål, deler viden på tværs af teamet og værdsætter en uhøjtidelig omgangstone samt godt humør.

QCP har ansvaret for kvalitetskontrol af farmaceutiske færdigvarer til frigivelse for kunderne. Tempo, teamwork og teknologier er essentielt. Der er fart på QCP da vi analyserer mange prøver – samtidig. Vi arbejder parallelt med mange analyser som f.eks. HPLC til bestemmelse af nikotinindhold, release, urenheder, vandbestemmelse, BHT og Fluor. Samarbejde er nøgleordet da vi løfter opgaverne sammen og vi har tæt dialog med vores kemikere så vi hele tiden udvikler os. Robotter hjælper os med at tilsætte væsker og fortynde prøver.

Hos QCP lover dig én ting: Du kommer ikke til at stå alene med dine prøver og afdelingen er perfekt for dig, der trives i et dynamisk miljø med mange analyser og kan lide struktur midt i travlheden.

Ansvarsområder
Som laborantpraktikant hos Fertin Pharma vil du blive trænet i forskellige analyser og derved indgå i den daglige analysedrift i en af de 3 afdelinger. Du vil også lære at arbejde efter GMP som sikrer korrekt dokumentation og sporbarhed. Du vil blive tildelt en fast vejleder i teamet, der sørger for at du bliver oplært i analyser og som giver dig vejledning og støtte til dit afsluttende projekt.

Du vil bidrage til afdelingen ved at:
• Udføre analyser ud fra gældende procedure
• Behandling af analyseresultater enten i LIMS (laboratoriesystem) eller Excel
• Betjening og vedligehold af laboratorieudstyr
• Fremstilling af reagenser

Kvalifikationer
• Du har afsluttet den teoretiske del af laborantuddannelsen
• Du er flydende i dansk, både skriftligt og mundtligt, samt kan læse og forstå teknisk engelsk

Som person forventer vi at du:
• arbejder struktureret og omhyggeligt med dine opgaver
• er nysgerrig, engageret og klar til at lære
• er positiv og har et godt humør
• kan lide at arbejde både sammen med andre og med selvstændige opgaver

Ved spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte AD Manager Christina Schjøth Frydendahl på [email protected], QCM Manager Marianne Steensgaard Gade på [email protected] eller QCP Teamleder Lisbet Volsted Hansen på [email protected].
Der kan forekomme forsinkelser på svar på mails grundet sommerferie. Samtaler opstartes i uge 33.

Applications Close Date
09 Aug 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fertin Pharma A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fertin Pharma A/S

Hovedkontor: Dandyvej 19, 7100 Vejle

We create innovative pharmaceutical and nutraceutical products based on our oral and intra-oral delivery systems. From product development to commercial supply, Fertin helps you create effective, convenient and pleasant products to support healthier living.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3075394//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.