Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk medarbejder

Diakonissestiftelsen



Pædagogisk medarbejder til VIP Husets udekørende team – 37 timers stilling

Vil du gøre en reel forskel for unge på vej mod et mere selvstændigt liv? Og vil du være en del af et fantastisk team hvor vi engagerer os i hinanden og i vores arbejde?

Hos VIP Huset søger vi en fagligt stærk, selvstændig og engageret pædagogisk medarbejder til vores udekørende team. Her bliver du en vigtig del af en specialiseret indsats, hvor du støtter unge mennesker i deres eget hjem og bidrager til deres udvikling, trivsel og mulighed for at mestre hverdagen.

VIP Huset er et specialiseret botilbud på Amager, der tilbyder socialpædagogisk støtte til unge mellem 17 og 32 år. Vores målgruppe er unge med blandt andet autismespektrumforstyrrelser, ADHD, angst, OCD og personlighedsforstyrrelser.

Vi arbejder med afsæt i autismepædagogik og struktureret pædagogik kombineret med en anerkendende og relationel tilgang. Vores ambition er at skabe de bedste forudsætninger for, at den enkelte unge kan udvikle sig, opnå større selvstændighed og få en meningsfuld hverdag.

Dine opgaver:

Som en del af det udekørende team arbejder du primært i de unges egne boliger. Her understøtter du den enkelte unge i at skabe struktur, udvikle færdigheder og håndtere hverdagens udfordringer.

Du får en hverdag med stor selvstændighed, hvor du planlægger og koordinerer dine indsatser i tæt samarbejde med kolleger og øvrige samarbejdspartnere.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Yde individuel socialpædagogisk støtte i de unges hjem
  • Arbejde målrettet med struktur, hverdagsmestring og selvstændighed
  • Skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer
  • Udarbejde, følge op på og dokumentere pædagogiske indsatser
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere omkring den unges udvikling

Om dig:

Vi glæder os til at møde vores nye kollega. Du vil passe rigtig godt til jobbet hvis du:

  • Har en relevant socialfaglig uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller lignende
  • Har erfaring med unge inden for målgruppen
  • Kan arbejde fagligt reflekteret i komplekse pædagogiske situationer
  • Har styr på din egen planlægning og kan bevare overblikket, selv når dagen ændrer sig
  • Kan arbejde struktureret og målrettet og er god til at prioritere og følge op på opgaver
  • Dokumenterer systematisk og anvender IT-systemer som en integreret del af arbejdet
  • Har kørekort til bil (krav)

Vi tilbyder:

Hos VIP Huset bliver du en del af en organisation med høje faglige ambitioner og et stærkt fokus på kvalitet i den socialpædagogiske indsats. Vi er en del af Diakonissestiftelsen, og dermed et stort fagligt, organisatorisk og værdimæssigt fællesskab. Derudover tilbyder vi:

  • Et engageret og fagligt kompetent team med løbende faglig sparring og refleksion
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • En varieret arbejdsdag, hvor du gør en mærkbar forskel for unge mennesker
  • Et arbejdsmiljø præget af faglighed, engagement og samarbejde

Det praktiske:

Arbejdsdagene ligger primært på hverdage og består typisk af vagter på 10-12 timer. Derudover indgår arbejde hver anden weekend.

Bemærk at der indhentes børne- og straffeattester i forbindelse med ansættelsen

Ansøgning:

  • Ansøgningsfrist: 17. juli 2026
  • Ansættelsessamtaler: 23. juli 2026
  • Start: 1. august eller snarest muligt derefter

Vi glæder og til at høre fra dig. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Souschef Nadja Andersen på mobil: 20 51 90 15. Du kan også læse mere om os her: www.viphuset.dk.

Ansøg her

Ansøg her

Kontakt os:
VIP Huset
Englandsvej 27
2300 København S
Danmark

Nadja Andersen

Souschef

+45 20519015

[email protected]

Ansøg her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Diakonissestiftelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Diakonissestiftelsen

Hovedkontor: Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg

Diakonissestiftelsen er en af Danmarks førende velfærdsaktører. Dagligt leverer vi omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi skaber børn med et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3075560//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.