Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til genoptræning indenfor det ortopædkirurgiske og onkologiske speciale

Bornholms Regionskommune



Fysioterapeut til det ortopædkirurgiske og onkologiske speciale

Er du fysioterapeut og brænder du for at gøre en forskel for borgerne på Bornholm?

Vi er i Hjælpemidler og Genoptræning en arbejdsplads med kompetente, engagerede og selvstændige medarbejdere med henholdsvis 37 fysio- og ergoterapeuter på genoptræningsområdet og 28 medarbejdere på hjælpemiddelområdet.

I Genoptræningen varetager vi kommunal træning indenfor alle aldersgrupper og alle diagnoser efter både sundhedslovens § 119 og § 140, servicelovens § 83 A og § 86, samt ældreloven.

Vi lægger vægt på, at kunne give borgerne det bedst opnåelige funktionsniveau med udgangspunkt i deres ressourcer, mål og behov.

For at give det mest kvalificerede tilbud, arbejder vi i faglige arbejdsfællesskaber opdelt i specialer. Vores afdeling er fordelt på fem lokationer på øen; Nexø, Aakirkeby og tre steder i Rønne.

Vi søger 1 fysioterapeut til en fast stilling på 37 timer ugentligt til vores UE og kræft-arbejdsfællesskab i Nexø.

UE-arbejdsfællesskabet varetager træning indenfor det ortopædkirurgiske og geriatriske område med genoptræning af ryg, hofter, knæ, fod, ankel, amputation og blandende diagnoser.

Kræft-arbejdsfællesskabet varetager træning indenfor alle former og stadier for sygdommen.

Du vil få base i Nexø, hvor du sammen med fysioterapeut kollegaer tilbyder borgerne træning som centertræning, enten individuelt eller på hold, som træning i eget hjem eller som digitalt understøttet træning.

Der vil være mulighed for tæt samarbejde og sparring med andre fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi er en stor afdeling med mange muligheder for at dygtiggøre sig inden for et eller flere specialer.

Hos os får du mulighed for:

  • træning af borgere, både individuelt, hold og i borgers eget hjem
  • et godt fagligt miljø
  • at udvikle eller videreudvikle dine faglige kompetencer inden for et eller flere specialer
  • at udvikle dine personlige kompetencer i samarbejde med både tvær- og monofaglige kolleger og ledelsen
  • selvtilrettelæggelse af din arbejdsdag for en god balance mellem arbejde og privatliv
  • at arbejde tæt på naturen på en fantastisk ø

Vi regner med du:

  • er god til at arbejde selvstændigt og skabe overblik i en omskiftelig hverdag
  • har erfaring som fysioterapeut indenfor det ortopædkirurgiske, geriatriske og onkologiske arbejdsområde
  • nyder tæt tværfagligt samarbejde og sparring med dine kolleger
  • er imødekommende og udstråler god energi
  • har pædagogiske kompetencer og kommunikationsevner
  • evt. har kendskab til dokumentation i Cura
  • har kørekort til bil

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.

Ansøgningsfrist
14-08-2026

Samtaletidspunkt
uge 34

Ansættelsesdato
01-09-2026

Kontaktperson
leder af Genoptræning og rehabilitering
Malene Aakær Corlin
56929844 / 24206814

Arbejdssted
Genoptræning og rehabilitering
Curdtslund 2, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads.

Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bornholms Regionskommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bornholms Regionskommune

Hovedkontor: Ullasvej 23, 3700 Rønne

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3075875//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.