Få opslag som dette inden alle andre

Aftensygeplejerske

Viborg Kommune



  • Ansættelsessted
    Distrikt Houlkær, Tværgående Aften
  • Arbejdstid
    Fuldtid
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Tiltrædelse
    1. oktober 2026
  • Ansøgningsfrist
    16. august 2026
  • Kontakt
    Anni Vognstoft Jensen
    20 43 71 98

Søg jobbet nu

Sygeplejerske til den tværgående aftensygepleje i Viborg kommune
Da en af vores faste aftenvagter har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en sygeplejerske som er til fællesskab og selvstændighed, samarbejde og som kan lide at bringe din personlighed og sygeplejefaglige viden i spil omkring borgernes sundhedsudfordringer og behandling i eget hjem.

Vi søger en sygeplejerske, der hviler i sin faglighed, og ønsker at udvikle sig yderligere.

Hos os værdsætter vi både faglig dygtighed, menneskelig indsigt og lysten til at gøre en forskel, når det betyder allermest. Vi møder borgerne hvor de er, og er gode til at se mulighederne og at støtte håbet når livet er svært.

Vi tilbyder

  • et trygt fællesskab bestående af 16 sygeplejersker, hvor erfaring og alder spænder vidt
  • et engageret team, som både fagligt og socialt er gode til at gøre brug af hinandens kompetencer og personlige forskelle
  • mulighed for stor selvstændighed i at træffe sygeplejefaglige beslutninger i samarbejde med borgerne i eget hjem
  • stor variation af både planlagte og uplanlagte borgerrelaterede opgaver
  • et stærkt kollegialt og ledelsesmæssigt bagland i ryggen, hvor du aldrig er ladt alene
  • individuelt tilpasset introprogram med mentorordning, og mulighed for daglig sparring

Foruden de 9 distrikter vi dækker på tværs af kommunen, samarbejder vi også med vagtlæge, sygehus, Akutteam, psykiatrisk team, palliativ bagvagt mf. Du er altså ikke alene - vores samarbejdspartnere og dine kollegaer er ikke længere væk end et opkald. Gennem samarbejdet både internt og på tværs sikrer vi, at vi kan manøvrere i en spændende og udfordrende praksis, med ofte komplekse opgaver og prioriteringer for borgere i eget hjem.

Vi forventer at du

  • er uddannet sygeplejerske, med kærlighed for faget – uanset om du er helt grøn, eller har flere år på bagen
  • uanset erfaring er åben for læring og nye udfordringer
  • er åben, fleksibel og anerkendende, samt har mod til at turde - også til at sige fra
  • har gode pædagogiske, kommunikative og relationelle evner, og kan lide at bruge dem til både at vejlede borgere og pårørende, samt til at undervise andet sundhedsfagligt personale
  • har kørekort B

Hos os

  • får du en stilling i aftenvagt med mulighed for fuldtid eller timer efter ønske
  • arbejder vi min. 3 weekender ud af et 8 ugers rul
  • prioriterer vi vores arbejdsmiljø højt og er bevidste om at vi både sammen og hver for sig har andel heri
  • arbejder vi sundhedsfremmende og rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov
  • scorer vi ikke højt i selvhøjtidelighed, men har det til gengæld sjovt med hinanden
  • er vi gode til at gribe hinanden, samt give et kærligt skub når dette er nødvendigt

Vi ser en vigtig opgave i at løfte og sikre vores personlige og faglige udvikling, dette både i teamet og hos den enkelte. Ingen af os kan alt, men sammen kan vi - ved at spille hinanden bedre - næsten alt.

Vi glæder os til at modtage vores nye kollegaer!

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst

Forud for ansættelse indhentes straffeattest.

Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes at afvikles d. 24/8 2026.

Yderligere oplysninger
Kontakt distriktsleder Anni V. Jensen på telefon 20 43 71 98.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Viborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Viborg Kommune

Hovedkontor: Prinsens Alle 5, 8800 Viborg

Viborg Kommune ligger centralt i Midtjylland og er en af Danmarks største kommuner med et stærkt uddannelsesmiljø, et aktivt erhvervsliv og en lang historisk tradition som regionalt centrum. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for mere end 95.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3075940//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.