Cyber Security Analyst
JN Data
Generelle oplysninger
Er du klar til at starte din karriere i cybersikkerhed og arbejde på frontlinjen, når digitale trusler skal identificeres og håndteres? Bliv en del af frontlinjen i vores Cyber Defence Center, hvor du lærer at håndtere digitale trusler i praksis.
Stillingen
Som Cyber Security Analyst bliver du en del af vores Cyber Defence Center (CDC), hvor du arbejder med overvågning og håndtering af sikkerhedshændelser på tværs af både cloud- og on-premise miljøer.
Du får en grundig introduktion til vores værktøjer og processer og lærer hurtigt at identificere og håndtere cybertrusler i samarbejde med erfarne specialister. Rollen er indgangen til et stærkt fagligt miljø, hvor du opbygger kompetencer inden for incident håndtering og cybersikkerhed i praksis. Du får en struktureret introduktion til både vores værktøjer, processer og samarbejde på tværs af CDC.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Overvåge og analysere sikkerhedshændelser i vores systemer
- Identificere, validere og prioritere alarmer
- Bidrage til den indledende håndtering af incidents
- Samarbejde med specialister ved mere komplekse sager
Teamet
Du bliver en del af vores SOC-team i Cyber Defence Center, hvor vi arbejder tæt sammen med specialister inden for threat hunting, incident response og cyber threat intelligence.
Teamet består af 18 kolleger fordelt på Silkeborg, Roskilde og Warszawa. Hverdagen er præget af høj faglighed, vidensdeling og et uformelt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen.
Dig
Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra en lignende rolle. Det vigtigste er, at du har motivationen til at lære og udvikle dig inden for cybersikkerhed.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har en relevant IT-uddannelse
- Har interesse for cybersikkerhed og sikkerhedsdrift
- Arbejder struktureret og er nysgerrig af natur
- Trives i et team og bidrager aktivt til vidensdeling
- Kommunikerer godt på både dansk og engelsk
Det er en fordel, hvis du har kendskab til SIEM, netværk eller scripting, men det er ikke et krav.
Vi er nysgerrige efter at høre:
- Hvordan du har arbejdet med eller interesseret dig for cybersikkerhed
- Hvilken erfaring du har med analyse eller håndtering af IT-hændelser
- Hvordan du arbejder struktureret, når du skal lære nyt
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Henrik Ordon Rasmussen på [email protected].
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data
Afdeling:
Cyber Defence Center
Lokation:
Silkeborg/Roskilde
Ansættelsesform:
Fastansat
WE ARE ON
Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.
Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.
Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.
Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon
Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

