Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagoger til kontaktpersonroller på botilbud indenfor Socialpsykiatrien – kontakt os og lad os finde et match

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 02.08.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger socialpædagoger til kontaktpersonroller på botilbud indenfor Socialpsykiatrien – kontakt os og lad os finde et match.
I Socialpsykiatrien arbejder du på botilbud, som er borgernes hjem. Her møder du ikke mennesker i korte forløb eller afgrænsede indsatser. Du følger dem over tid, lærer dem at kende i deres hverdag og oplever, hvordan en stærk relation og din socialpædagogiske faglighed kan skabe udvikling.

Mange af dine kommende kolleger vælger at arbejde her, fordi de ønsker at kombinere relationsarbejde, faglighed og muligheden for at være tæt på borgernes liv. Som Diyar, socialpædagog og kontaktperson, siger: "Her er små skridt for os, kæmpe skridt for beboerne."

Sæt din socialpædagogiske faglighed i spil
De mennesker, du arbejder med hos os, lever med psykiske lidelser og ofte komplekse udfordringer, som kan gøre hverdagen svær at overskue. Som kontaktperson bliver du en vigtig støtte i borgerens hverdag. Du hjælper med at skabe struktur, udvikle færdigheder og finde veje til et mere selvstændigt og meningsfuldt liv.

Vi arbejder recovery-orienteret, hvilket betyder, at vi støtter borgerne i at finde håb, mening og selvbestemmelse i deres eget liv og i at se sig selv som mere end ens diagnose.

Relationer opstår ikke af sig selv. De kræver tålmodighed, stabilitet og en faglighed, der kan rumme både fremskridt og tilbagefald.

Kontaktpersonsjobbet handler både om de små praktiske skridt i hverdagen og om at støtte mennesker i større livsforandringer.

Dine opgaver kan blandt andet være

  • relationsarbejde og længerevarende borgerforløb
  • støtte til hverdagsmestring og struktur
  • motivation, udvikling og deltagelse i fællesskaber
  • rehabiliterende indsatser med afsæt i borgerens egne mål, ressourcer og muligheder
  • samarbejde med pårørende og øvrige fagpersoner.

Du vil desuden gennemgå Socialforvaltningens medicin grund- og basisuddannelse, da alle faggrupper som udgangspunkt håndterer medicin.

Hvem kan borgerne være?
Borgerne kan have levet med psykiske lidelser og svære udfordringer gennem mange år. På vores specialiserede botilbud bor der bl.a. mennesker med misbrug af alkohol eller rusmidler, langvarige psykiske lidelser som skizofreni eller svære affektive forstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst og depression og forandret virkelighedsopfattelse. Vi har også borgere på det psykotiske spektrum, og nogle har fysiske funktionsnedsættelser oveni.

Nogle har mistet troen på egne evner, haft svære relationelle erfaringer eller brug for støtte til at finde fodfæste i hverdagen.

Du vil opleve faglige dilemmaer og blive udfordret på dine perspektiver, men også opleve, hvor meningsfuldt det er at følge mennesker, når de tager skridt mod et liv med mere selvstændighed, trivsel og deltagelse.

Høj faglighed og stærke kolleger
Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor socialpædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper arbejder tæt sammen om borgernes mål.

Vi prioriterer faglig udvikling og videndeling højt, fx er vi i gang med at implementere Low Arousal 2 på tværs af alle vores botilbud. Low Arousal 2 er et samtale- og refleksionsredskab, som har fokus på at forstå borgernes indefra-perspektiv, og hvordan du som fagprofessionel kan støtte borgeren i at mestre hverdagslivets udfordringer. Det bliver du selvfølgelig også klædt på til.

Derudover får du

  • introduktion og oplæring
  • faglig sparring og refleksion
  • supervision
  • kompetenceudvikling.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet socialpædagog. Har du erfaring fra psykiatri eller socialpsykiatri er det en fordel, men ikke et krav
  • ønsker at kombinere relationsarbejde med faglig udvikling, og at du trives med komplekse problemstillinger
  • har lyst til at arbejde recovery- og rehabiliteringsorienteret
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde
  • er reflekterende omkring din egen praksis
  • evner at skabe tryghed, bevare roen og være nysgerrig på mennesket bag adfærden, da der kan være situationer, hvor mistrivsel eller frustration kommer til udtryk på svære måder
  • ser praktiske opgaver i borgerens hjem og indimellem personlig pleje som en naturlig del af det pædagogiske arbejde.

Vi hjælper med at finde dit match
Du behøver ikke kende din kommende arbejdsplads på forhånd.

Vi hjælper med at finde det botilbud, der passer til dine kompetencer og ønsker. Er der interesse fra begge sider, vil du blive inviteret til en samtale. Du kan besøge botilbuddet, inden du beslutter dig, og vi står klar til at svare på spørgsmål undervejs.

Du kan se, hvilke botilbud i socialpsykiatrien, der aktuelt søger kontaktpersoner her

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid med både dag-, aften- og weekendvagter (forskelligt fra botilbud til botilbud). Vi er en fleksibel arbejdsplads, så dit arbejds- og familieliv kan hænge sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller sende en SMS til rekrutteringsafdelingen på 24 67 50 81 eller skrive til [email protected].

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi kalder løbende til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3076067//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.