Barselsvikar – laborant/laboratorietekniker til Forsvarets Laboratorium
Forsvaret
Vil du arbejde med et bredt felt af kemiske analyser og avanceret analyseudstyr i en hverdag med både drift og specialopgaver? Så er du måske vores nye kollega i Forsvarets Laboratorium.
Om os
Forsvarets Laboratorium er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og ligger på den tidligere Flyvestation Værløse.
Vi udfører kemiske analyser for hele Forsvaret – bl.a. af olier, smøremidler og brændstoffer, galvaniske bade, polymerer, eksplosivstoffers stabilitet, flydende oxygen og metaller.
Vi arbejder med en bred vifte af analyseinstrumenter og løser både modtagekontrol, driftsanalyser, levetidsforlængelse og specialanalyser. Derudover udarbejder vi tekniske instruktioner og yder faglig rådgivning.
Kunderne er Forsvarets værksteder, operative enheder og interne funktioner.
Vi er 19 medarbejdere i alt, heraf 8 i laboratorieelementet. Vi prioriterer en uformel og fagligt fokuseret hverdag med en god tone.
Om stillingen
Du bliver en del af den fælles planlægning i laboratoriet, hvor vi fordeler opgaverne og sikrer stabil drift på tværs af teamet.
Dine primære opgaver bliver bl.a.:
- Kemiske analyser af galvaniske bade (titrering)
- Helo-fuel prøver, herunder FAME-analyse (GC-MS)
- Analyse af flydende oxygen (LOX)
- Vedligehold og opdatering af forskrifter efter gældende standarder
- Registrering af prøver og rapportering i LIMS
Afhængigt af dine kompetencer kan du også arbejde med andre analysetyper.
Vi arbejder med en bred instrumentportefølje, bl.a.:
- GC-FID/MS
- ICP-OES/MS
- IC
- Spektroskopiske metoder
Stillingen giver muligheder for at arbejde med flere analyseteknikker.
Om dig
Du er uddannet laborant/laboratorietekniker.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med analytisk-kemisk udstyr (fx kromatografi og spektrofotometri)
- Har arbejdet med LIMS, IT-systemer og Office-pakken
- Arbejder struktureret og har fokus på kvalitet
- Er nysgerrig og trives med at lære nyt
Derudover forventer vi, at du:
- Samarbejder godt og er nem at arbejde sammen med
- Kan arbejde selvstændigt og indgå i et team
- Kommunikerer klart på dansk – både skriftligt og mundtligt
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Taler og læser engelsk minimum på niveauet “Begrænset praktisk færdighed”
Kontakt og ansøgning:
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Laborant Mathilde Jeppesen, på 61 24 98 73 i uge 28
- Laborant Katrine Bork på 72815317 I uge 29 og 30
Ansøgningsfrist: 20. juli 2026. Samtaler afholdes umiddelbart derefter. Tiltrædelse: 1. september 2026 eller efter aftale og ansættelsen er til og med 31.december 2027.
Ansøgningsfrist: d. 20. juli 2026
Afdeling: Lautrupbjerg 1-5 2750 Ballerup
Lokation: Københavns omegn
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

