Psykiatri sygeplejerske til Psykiatrisk Akut Team
Herning Kommune
Psykiatrisk Akut Team i Herning kommune søger sygeplejerske, med ønske om at bidrage til høj kvalitet i den nære psykiatri.
Det Psykiatriske Akut Team er en del af Akut teamet i Herning Kommune. Vi er 3 psykiatriske sygeplejersker som søger endnu en psykiatrikollega.
I Akut teamet er det fælles mål at forebygge og undgå indlæggelse, samt bidrage til kompetenceudvikling på tværs i Kommunen.
Det Psykiatriske Akut Team gør det muligt for borgere i Herning kommune at få lettere adgang til psykiatrisk sygepleje i akutte og subakutte faser.Vi har en bred vifte af forskellige samarbejdspartnere bl.a.
- Kommunen; hjemmesygeplejerskerne, socialpsykiatrien, socialindsatsen, misbrugscenteret, ungevejledningen, plejecentre og botilbud. Her bidrager vi bl.a. med støtte ved svær komplekse borgere, sygeplejefaglig vurdering af psykiatriske borgere, udarbejdelse af særlig tilgang, undervisning og sparring.
- Regionshospitalet; samarbejde ved udskrivelsen med Følge-hjem ordning, støtte i hjemmet indtil behandlingsopstart, samt støtte under behandling ved forværring i tilstand.
- Praktiserende læger: Vurderingsbesøg, kortvarige støtteforløb, støtte og opfølgning i eget hjem.
- Vagtlægen: Opfølgningsbesøg efter konsultation.
- Politiet og Præhospitalet/Falck ifm akutte opgaver hvor der er behov for psykiatrisk sygepleje og ikke en 112 indsats.
Vi søger derfor en kollega med solidt kendskab til psykiatri og mod på at løse ovenstående opgaver. I vores arbejde anvender vi bl.a. kognitiv adfærdsterapi, low arousal samt NADA. Det vil være en fordel hvis du på forhånd har erfaring med ovenstående, og hvis ikke, at du så ønsker at tilegne dig kompetencerne.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge i dag og aftenvagter. Weekendvagt hver 4. uge. Der er mulighed for et mindre timetal.Vi tilbyder
- En god tilpasset introduktionsperiode
- Et godt arbejdsmiljø med mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Fast supervision
- Rammer som passer til opgaven, da Akut Teamet selv prioriterer i opgaverne ud fra en faglig vurdering.
- Kompetente kolleger, der vægter kvalitet, høj faglighed og et godt internt arbejdsmiljø.
- Gode samarbejdsrelationer
- Mulighed for at gøre en forskel
- En arbejdsplads som prioriterer balance mellem arbejdsliv og privatliv
- Mulighed for kurser som er nødvendige for opgaveløsningen.
Det ønsker vi fra dig
- Solid og bred psykiatrisk erfaring, gerne min. 2 år.
- At du er i besiddelse af gode pædagogiske og kommunikative evner, samt høj grad af selvstændighed og imødekommenhed
- Er åben, nysgerrig og reflekterende
- Kan handle og bevare roen og overblikket i akutte situationer
- Har gode samarbejdsevner og lyst til samarbejde på tværs af organisationer og faggrupper.
- Er parat til at gå det uforudsigelige i møde med respekt, faglighed og ansvar.
- Erfaring med undervisning
- Interesse for læringsmiljø i samarbejde med de kliniske vejledere
- At du har humor og vil medvirke til en god kollegastemning.
Tiltrædelse snarest muligt eller 1. oktober 2026.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DSR efter principperne om Ny løn.Ansøgningsfrist
17. august 2026.
Samtaler i uge 35.Nærmere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder for Akutteamet Hanne Fog på mobil 40 25 38 73. Ønsker du kontakt med psykiatrisygeplejerskerne i Akut – og evt. et uformelt kaffemøde, så kontakt Hanne Fog, som kan formidle kontakten.
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

