Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Samsø Sundheds- og Akuthus, AUH

Region Midtjylland



Vil du være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen – på en arbejdsplads med høj faglighed, stor variation og tid til patienterne?

På Samsø Sundheds- og Akuthus søger vi en engageret sygeplejerske, der har lyst til en hverdag, hvor fagligheden er bred, samarbejdet er tæt, og udviklingen er en naturlig del af arbejdet.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bruge hele din sygeplejefaglige værktøjskasse. Du møder både den akutte patient, den ældre medicinske patient, rehabiliteringsforløb og borgere med behov for forebyggende og ambulante indsatser. Samtidig får du mulighed for at være med til at udvikle nye måder at levere sundhed tæt på borgerne.

Fremtidens sygepleje – allerede i dag
Sundhedsvæsenet er under forandring, og på Samsø er vi allerede godt på vej.
Samsø Sundheds- og Akuthus er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital og Samsø Kommune, hvor vi i mange år har arbejdet på tværs af sektorer. Med sundhedsreformen bliver det tværgående samarbejde endnu vigtigere, og vi udvikler løbende vores tilbud og vores måde at arbejde på.
Som sygeplejerske hos os vil du fremover være en del af et samlet patientforløb, hvor opgaverne blandt andet omfatter:
• akutte patienter på vores observationspladser
• sygepleje til borgere på sundheds- og omsorgspladser
• patientrettet forebyggelse og ambulante tilbud
• sygeplejefaglige indsatser i borgerens eget hjem
• telemedicinske løsninger og digitale samarbejdsformer
• tæt samarbejde med øens læger, kommunen og Aarhus Universitetshospital.
Det betyder, at du får en af Danmarks mest alsidige sygeplejerskestillinger – og mulighed for at præge udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Vi tilbyder
• tid til patienter og borgere
• stor faglig variation og mulighed for at udvikle dine kompetencer
• en arbejdsplads med korte beslutningsveje, hvor medarbejdernes idéer bliver omsat til handling
• et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og godt humør
• et struktureret introduktions- og oplæringsprogram
• gode muligheder for efter- og videreuddannelse
• en arbejdsplads, hvor udvikling, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd.

Hvem er vi?
Samsø Sundheds- og Akuthus er en del af Aarhus Universitetshospital og rummer både regionale og kommunale funktioner.
Vi modtager og behandler borgere med akut sygdom eller skade på vores observationspladser og i vores skadestue. Vi følger dem, indtil de kan udskrives eller overflyttes til hospital på fastlandet.
På vores sundheds- og omsorgspladser modtager vi borgere, som har behov for sygepleje, rehabilitering, aflastning eller palliative indsatser.
Vi arbejder tæt sammen med øens praktiserende læger, som har klinik lige ved siden af Sundheds- og Akuthuset. Derudover samarbejder vi dagligt med kommunens medarbejdere og specialafdelinger på Aarhus Universitetshospital.
Vi er omkring 25 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Sygeplejersker er til stede hele døgnet, mens behandler- og anæstesisygeplejersker indgår i dagfunktion og rådighedsvagt.

Vi søger dig, som
• er autoriseret sygeplejerske
• trives med en varieret hverdag og mange forskellige patientforløb
• arbejder selvstændigt og samtidig ser værdien i det tværfaglige samarbejde
• er nysgerrig og har lyst til at udvikle både dine egne kompetencer og vores fælles arbejdsplads
• bidrager positivt til arbejdsmiljøet med engagement, ansvarlighed og godt humør.
Har du erfaring med akutte patienter, den ældre medicinske patient eller rehabilitering, er det en fordel – men det vigtigste er din lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.

Livet på Samsø – eller begge steder
Du behøver ikke at bo på Samsø for at arbejde hos os.
Bor du på fastlandet, kan vi tilrettelægge din arbejdsplan med sammenhængende arbejds- og friperioder, og vi tilbyder vagtværelse under dine arbejdsperioder.
Ønsker du at flytte til Samsø, hjælper vi gerne med at introducere dig til øens mange muligheder – både for dig og din familie.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med ansættelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Iben Grosen på telefon 3038 7175.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Samsø Sundheds- og Akuthus

Ansøgningsfrist: 27 July 2026

Placering: Sygehusvej 26, 8305, Samsø

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3076907//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.