Få opslag som dette inden alle andre

Faglig nysgerrig pædagog til børnehavegruppe i vores skønne institution Børnehuset Scandiagade

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 12.08.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Da en af vores dygtige kollegaer skal stoppe, søger vi en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores dejlige børnehus.
Vi er en integreret daginstitution med omkring 28 år på bagen, som ligger lige i smørhullet mellem haveforeningerne ved Tippen og det gamle Sydhavnen, kun få minutters gang fra metrostationen på Mozarts Plads.

Hos os har vi plads til 102 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.

Vi kan tilbyde en stilling i en børnehavegruppe i et veletableret hus med et godt personalesammenhold, stærkt arbejdsfællesskab og et velfungerende forældresamarbejde. Du vil blive en del af en rummelig, kærlig og sjov personalegruppe, hvor vi giver hinanden sparring, støtte og plads, hvor det er okay at fejle og lære deraf, og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling.

Vores opland er præget af mangfoldighed, og vi har børn fra alle samfundslag og mange verdensdele – noget, vi ser som en styrke. Børnefællesskabet på tværs af stuer og aldre er stærkt hos os, og vi understøtter det bl.a. ved at organisere mange fælles aktiviteter på tværs af huset. Vi arbejder med inddragelse af børnene i alle vores processer og aktiviteter.

Indenfor har vi gode fællesområder, hvor vi kan lave alverdens aktiviteter sammen med børnene. Fx har vi et børnekøkken, hvor vi inddrager børnene i madlavningen og lader dem få fingrene i bolledejen.

Vi får ofte at vide, at vores institution ligner en kolonihave, og det er nok ikke helt ved siden af. Vi har i hvert fald skønne, grønne udeområder, hvor vi både har plads til klassiske legeredskaber, højbede, træer og frugtbuske, naturværksted, hemmelige huler – og små afgrænsede haver bag huset, hvor børnegrupperne kan lave aktiviteter i fred og ro. Vi har også et shelter og en stor bålplads, som vi flittigt bruger til at lave mad sammen med børnene.

Vi arbejder målrettet med natur og udeliv i dagligdagen. Det kommer fx til udtryk i vores ugentlige naturfredag, hvor vi i fællesskab på tværs af huset skaber en dag med aktiviteter, mad over bålet og fællesspisning. Vores nærområde består bl.a. af Tippen og Valbyparken, Stejlepladsen og Fiskerihavnen, Børnenes Dyremark og kulturhuset Karens Minde – grønne og kulturstærke områder, som vi har stor glæde af.

Vi forventer, at du kan møde alle børn i øjenhøjde og kan justere og tilpasse din pædagogiske praksis efter børnenes behov. Vi forventer, at du kan reflektere over egen praksis, og at du bidrager aktivt til vores fælles udvikling og arbejdsfællesskab med fokus på det stærke fællesskab for både børn og voksne. Vi forventer, at du er robust, stabil og faglig stærk med en nysgerrighed i forhold til at udvikle praksis i samspil med dine kollegaer.

Vi er et hus fyldt med muligheder, så om du brænder for sprogarbejde, vil bidrage til udviklingen af vores naturtema, drømmer om at være fagligt fyrtårn eller noget helt andet, så har du muligheden for indflydelse på eget arbejde her hos os.

Så hvis du kan noget og vil noget – sammen med os – så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Vores åbningstid er kl. 7.00-17.00.

Stillingen er i en børnehavegruppe og er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for at tilrettelægge timetallet, så det passer til dig og dit liv i øvrigt.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Trine Bro Rasmussen på 40 45 08 25 (dog undtaget af ferie, som afholdes i uge 28, 29, 30 og 32)

Du kan også læse mere på vores hjemmeside.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi holder løbende samtaler, forventeligt i uge 34.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3077137//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.