Kandidatuddannet sygeplejerske med anvendt specialeuddannelse til Intensiv, SUH Nykøbing F.
Region Sjælland
Har du lyst til at vise vejen for vores kliniske udvikling? Så er du måske det fyrtårn vi søger.
Som klinisk sygeplejespecialist bliver det din opgave at omsætte den nyeste viden til praktisk handling, så evidensbaseret sygepleje udgør kernen i vores arbejde. Vi søger en visionær kollega, der med naturlig autoritet og et stærkt klinisk blik, kan inspirere teamet og sikre, at vi sammen flytter grænserne for kvaliteten indenfor det intensive speciale.
Vi søger en kollega fra d. 01. september eller efter aftale.
Om afsnittet og rollen som klinisk sygeplejespecialist
Du bliver en central del af et højt specialiseret, alment intensivafsnit på SUH. Vi varetager regionens mest komplekse patientforløb på vores syg intensiv pladser samt en opvågningsplads. Vi tilbyder et højteknologisk miljø præget af moderne rammer, enestuer og en dyb medmenneskelig tilgang til plejen. I afdelingen arbejder vi ud fra begrebsrammen "Fundamental of Care (FOC)" - en begrebsramme, som har fokus på den relationelle sygepleje.
Vi tilbyder en nyoprettet 80/20-stilling (klinisk/administration) med fokus på
- Evidensbaseret praksis: Du bliver bindeleddet mellem nyeste viden og den direkte pleje i et velfunderet fagligt miljø med højt til loftet og fokus på kontinuerlig læring.
- Akademisk og faglig udvikling: Du får rig mulighed for sparring med vores ambitiøse forskningsenhed, deltagelse i relevante konferencer, og medlemskab af netværket NUUF på tværs af universitetshospitalet.
- Indflydelse og innovation: Du får direkte indflydelse på opgaveløsningen og den strategiske udvikling af specialistrollen i afsnittet.
- Stærkt tværfagligt fællesskab: Vi betragter arbejdsmiljøet som en "holdsport", hvor vi gennem fælles ansvar sikrer trivsel, arbejdsglæde og høj kvalitet for både patienter og pårørende.
- Fleksibilitet og balance: Vi vægter det gode arbejdsliv med en ugentlig administrativ dag, medindflydelse på egen vagtplan (ønskeplan) og weekendvagter hver 4. uge i 12-timers vagter.
Vi sætter en ære i at tilbyde lige behandling til alle, og forener teknisk præcision med omsorg for mennesket bag diagnosen.
Vi ønsker en klinisk sygeplejespecialist med følgende faglig og personlig profil
- Gerne med erfaring indenfor kvalitetsudvikling/forskning og/eller undervisning/vejledning.
- Synlig og faglig stærk rollemodel, der gennem faglig sparring fremmer anvendelsen af evidensbaseret viden i den kliniske praksis.
- Kan omsætte forskningsbaseret teori til konkrete løsningsmodeller i klinikken.
- Kan løfte personalets kompetencer gennem klinisk sparring og refleksion, der sikrer høj faglig kvalitet.
- Formår at bygge bro mellem teori og praksis ved at styrke intensive patientforløb, implementere kliniske retningslinjer og sikre en høj dokumentationsstandard.
- Kan samarbejde professionelt på tværs af faggrænser og specialer.
Har vi vakt din interesse, og har du lyst til at få et indblik i hverdagen i vores afsnit, er du velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Annsofie Louise Doolewerdt
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
56 51 56 15
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
QUICKNR.
053504
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
6. juli 2026
ANSØGNINGSFRIST
16. august 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

