Dansklærer m/interesse for læsevejledning og PLC til Bolderslev skole
Aabenraa Kommune
Har du lyst til at gøre en forskel for børn hos os? Er du fagligt stærk inden for dansk og særligt læsning? Brænder du for læsevejledning eller ønsker at uddanne dig til læsevejleder? Så er det måske dig, vi mangler på Bolderslev Skole. Ca. 1/3 af stillingen vil for den rette ansøger kunne indeholder opgaver omkring læsevejledning og PLC.
Om Bolderslev skole
Vi er en enkeltsporet folkeskole med 130 skønne elever fra 0. til 6. klasse, hvoraf 70 børn går i vores SFO. Du vil blive en del af en personalegruppe på 22 kollegaer, - lærere, pædagoger og andet personale – som alle er med til at gøre en forskel på skolen.
På skolen er vi optaget af, at god trivsel for børn og voksne er fundamentet for læring for vores elever. Det betyder, at vi tager afsæt i et godt samarbejde mellem skolens medarbejdere, forældre/bestyrelse samt ledelse og det er det værdiregelsæt, som vi i hverdagen arbejder med at efterleve.
Hos os går elever med gode forudsætninger og særlige behov i skole sammen. Det stiller krav til kompetencerne inden for god klasserumsledelse og relationsdannelse, hvilket vi forventer, at du både kan og vil arbejde med i din undervisning.
På vores skole har alle børn en skole-iPad, som bruges i dagligdagen som undervisningsredskab.
Pt. indeholder stillingen primært undervisning i 3. kl. dansk, klasselærer, læsevejledning samt opgaver i vores PLC.
Dine opgaver vil bl.a. være at
- planlægge og gennemføre undervisning i faget dansk samt evt. øvrige fag
- varetage læsevejledningsopgaver og sparring med kolleger
- bidrage til udviklingen af inkluderende læringsmiljøer
- deltage aktivt i skolens faglige og pædagogiske fællesskab
Om dig
Vi forventer, at du
- er læreruddannet og gerne har efter-/videreuddannelse inden for læsevejledning eller interesse for at blive uddannet læsevejleder
- har linjefag i dansk
- har stærk faglighed i dansk samt erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere motiverende danskundervisning i folkeskolen
- har kompetencer inden for læsevejledning, som kan indgå i skolens arbejde med læsestrategier, faglig læsning og læseløft – både i indskoling og på mellemtrin
- har undervisningskompetence i andre 1.-6. klasses fagområder (evt.)
- er en stærk klasserumsleder
- møder eleverne med tydelighed, nysgerrighed og anerkendelse
- er systematisk, initiativrig og god til at skabe relationer
Hvis du ikke allerede er uddannet læsevejleder, men har interesse for området, er det muligt at tage uddannelsen i forbindelse med ansættelsen.
Når du er begyndt, regner vi med, at det både kan ses og høres, for du bruger dit faglige fundament godt og reflekteret. Når du møder elever, kollegaer og forældre, kan det mærkes, at du er en lærer, der vil eleven og den gode relation.
Vi kan tilbyde
- en skole med engagerede kolleger, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd
- en ledelse, der bakker op om pædagogisk udvikling
- mulighed for efteruddannelse – bl.a. læsevejleder, hvis det er relevant
- en arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling – både for elever og ansatte
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere eller besøge skolen, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Buchholdt på tlf. 7376 8325.
Du kan læse mere om Bolderslev Skole på Skolens hjemmeside: www.bolderslevskole.dk
Ansøgning
Send din ansøgning cv, uddannelsesbevis og udtalelse samt øvrige relevante bilag via linket. senest den 20. august 2026.
Rekrutteringssystemet sender en kvittering for modtagelse af ansøgningen.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 24. august 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Opret jobprofil
Ansøgningsfrist:
20. august 2026
Tiltrædelse:
1. oktober 2026
Arbejdssted:
Bolderslev Skole
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Timeantal:
37
Kontakt:
Skoleleder Søren Buchholdt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

