Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til mobilteamet i Sengeafsnit N8 og Ambulatoriet Thy-Mors

Region Nordjylland



Brænder du for psykiatrisk sygepleje, og ønsker du at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser? Motiveres du af at skabe sammenhængende patientforløb og arbejde med høj grad af patientinddragelse? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en sygeplejerske til mobilteamet med tiltrædelse den 1. november 2026. Stillingen er organisatorisk forankret i Sengeafsnit N8.

Om arbejdspladsen
Sengeafsnit N8 og Psykiatrisk Ambulatorium Thy-Mors er beliggende på samme adresse. Sengeafsnittet og Ambulatoriet er en del af Almen Psykiatrisk Afdeling Nord i Psykiatrien, Region Nordjylland, og dækker den vestlige del af regionen.

Vi er en arbejdsplads i løbende udvikling med fokus på faglig kvalitet, innovation og tværfagligt samarbejde. Hos os møder du engagerede kolleger, som arbejder målrettet for at skabe de bedst mulige patientforløb.

Om stillingen
Du bliver en del af mobilteamet, som består af to sygeplejersker, hvoraf den ene primært er ansat i ambulatoriet. Teamet er kendetegnet ved tæt samarbejde, gensidig sparring og fælles udvikling af den sygeplejefaglige indsats.

Jobbet indebærer både individuelle forløb og gruppeterapi.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. I løbet af en 12-ugers periode vil du som udgangspunkt indgå i to weekendvagter.

Mobilteamet tilbyder hurtig, intensiv og fleksibel behandling til patienter med psykisk sygdom. Formålet er at forebygge indlæggelser eller forkorte eksisterende indlæggelsesforløb. Behandlingen er tidsafgrænset og foregår primært i patientens eget hjem, hvor der arbejdes tæt sammen med patienten, de pårørende og relevante samarbejdspartnere.

Vi søger en kollega, der

  • Er specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske eller har anden relevant efteruddannelse
  • Har stærke faglige kompetencer og gerne erfaring fra psykiatrien
  • Arbejder inddragende og respektfuldt i samarbejdet med patienter og pårørende
  • Er struktureret, selvstændig og kan planlægge og prioritere egne opgaver
  • Kan træffe kvalificerede beslutninger i akutte og komplekse situationer
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab
  • Har gode kommunikative kompetencer og en empatisk tilgang til patienter og pårørende

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor faglig selvstændighed
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger
  • Grundig introduktion, mentorordning og løbende sparring
  • Systematisk supervision og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kurser og sidemandsoplæring
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og udvikling
  • Mulighed for indflydelse på egen arbejdsdag

Om os
Vi tilbyder behandling og støtte til mennesker med psykiske lidelser ud fra en helheds- og recoveryorienteret tilgang.

Vores mål er at styrke patienternes livskvalitet og understøtte deres muligheder for at leve et meningsfuldt liv. Vi arbejder ud fra princippet om "den rette indsats til den rette patient" med løbende vurdering af behandlingsbehov og fokus på empowerment, recovery og patientinddragelse.

Pårørende betragtes som en vigtig ressource, og vi prioriterer derfor samarbejdet gennem netværksmøder, tværfaglige indsatser og patientinddragende kommunikation.

Vil du vide mere?
Har stillingen vakt din interesse, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Mette Kjær på telefon 97 64 40 63 eller mobil 23 10 86 83.

Praktiske oplysninger

  • Ansøgningsfristen er den 17. august 2026 kl. 00.00
  • Samtaler forventes afholdt den 3. september 2026
  • Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men andet timetal kan aftales
  • Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst
  • Der indhentes referencer på den kandidat, der tilbydes stillingen. Hvis relevant for stillingen, indhentes desuden straffe- og børneattest
  • Uddannelse af studerende og elever er en del af Psykiatriens kerneopgave, og alle medarbejdere bidrager aktivt hertil
  • Du søger stillingen ved at klikke på "Søg job" og udfylde ansøgningsformularen. Ansøgning, CV og relevante bilag vedhæftes elektronisk. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet. Ansøgninger sendt pr. mail behandles ikke

Ansøgningsfrist: d. 17. august 2026

Afdeling: Thylandsvej 37 7700 Thisted

Lokation: Aalborg Universitetshospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3077704//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.