Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger erfaren rusmiddelbehandler til fuldtidsstilling - genopslag

Greve Kommune



Vi søger erfaren rusmiddelbehandler til fuldtidsstilling - genopslag

Greve Rusmiddelcenter søger rusmiddelbehandler til at varetage ambulant rusmiddelbehandling fra d. 1. oktober 2026

Vil du være med til at sikre, at flere borgere med rusmiddelproblematikker (alkohol og stof) finder vej til Greve Rusmiddelcenter, og at de oplever vores behandlingstilbud som værende kvalificeret og attraktivt?

Hos os får du indflydelse på eget arbejdsliv og på udviklingen indenfor området. Vi er visionære, og ambitiøse og vi vil gerne tilbyde borgerne den bedst tænkelige helhedsorienterede behandling.

I Greve Rusmiddelcenter tilbydes primært individuelle samtaleforløb, pårørende samtaler og medicinsk alkoholbehandling. Vi er kendetegnet ved at have en meget alsidig sammensætning af borgere i behandling, og i de perioder hvor der er grundlag for det, bestræber vi os på at lave gruppeforløb. Derudover visiterer vi til ekstern behandling. Substitutionsbehandling købes i anden kommune.

Som rusmiddelbehandler i Greve Rusmiddelcenter vil du arbejde i vores eget behandlingstilbud, hvor borgere via egen myndighedsdel, er visiteret til behandling. I indsatserne tages der udgangspunkt i borgerens behandlingsplan, som behandler udarbejder i samarbejde med borgeren.

Du vil få en spændende og varieret hverdag i en organisation med høj faglig kvalitet i opgaveløsningen, og med løbende evaluering og opkvalificering af vores indsatser. Vi arbejder ud fra en eklektisk tilgang til metodeanvendelse, dog med et kognitivt fundament. Du vil opleve en bred vifte af samarbejdsrelationer herunder samarbejde på tværs mellem centrene i Greve kommune.

Har du en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund må du forvente, i mindre omfang, at indgå i sundhedsfaglige opgaver som f.eks. medicindosering – og udlevering.

Arbejdstiden ligger indenfor tidsrummet 8.15-19.00 (én lang dag om ugen) og tidligt fri hver fredag, hvor vi for nuværende har virtuel behandlingskonference hjemmefra. Du vil have et tæt samarbejde med engagerede og respektfulde kolleger, som arbejder med stor professionalisme, og du vil modtage sagssupervision med ekstern supervisor. Vi har et sundt psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel og lavt sygefravær. Dine kollegaer er sammensat af socialrådgivere, pædagoger, psykomotoriske terapeuter og sygeplejersker som alle har terapeutiske overbygninger. Derudover er der ansat en lægekonsulent 12 timer om måneden til at varetage den medicinske alkoholbehandling.

Vi er beliggende i Hundige, kort gåafstand fra Hundige S-togsstation og tæt ved motorvejen.

Om dig
Du har en grunduddannelse som enten sygeplejerske, social og sundhedsassistent, pædagog, socialrådgiver eller lignende og har kendskab, efteruddannelse og praksiserfaring med udvikling og udførelse af sundheds og socialfaglig rusmiddelbehandling inden for alkohol og stofbehandling.

Du er systematisk, og ser de administrative opgaver og den skriftlige dokumentation som en naturlig del af jobbet.

Som person er du god til at samarbejde, du har en respektfuld og tillidsvækkende tilgang til andre mennesker og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Øvrige oplysninger
Ansættelsen er pr. 1. oktober 2026 og stillingen er på 37 timer ugentlig.

Din løn bliver forhandlet efter gældende overenskomst med din faglige organisation, med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Til orientering holder vi samtaler den 12. august og eventuelt anden samtalerunde holdes den 17. august 2026.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2026.

Vil du vide mere
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten:

Faglig koordinator Anita Falk på telefon 23 82 58 10 eller mail: [email protected].

Leder Christina G. Jensen på telefon 40 76 80 32 eller mail: [email protected]

Du kan læse om Greve Rusmiddelcenter på vores hjemmeside: Rusmidler | Greve Kommune

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 9. august 2026

Afdeling: Hundige Alle 11 2670 Greve

Lokation: Sundhedshuset

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Greve Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Greve Kommune

Hovedkontor: Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Greve Kommune ligger ved Køge Bugt tæt på København og rummer både byområder, kyst, grønne områder og lokale fællesskaber. Som arbejdsplads spænder kommunen bredt over velfærd, service, administration og udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3077796//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.