Bioanalytiker/ Prøvetager(laborant) til Klinisk Biokemisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Region Hovedstaden
Vores team af gode medarbejdere savner en ny kollega, er det dig?
- Har du lyst til patientkontakt?
- Er du fleksibel, tålmodig og kan bevare overblikket og roen i travle situationer?
- Er du stabil, service- og kvalitetsbevidst og kan du samarbejde - også tværfagligt?
- så læs endelig videre.
Vi er en afdeling med 2 store samt et mindre prøvetagningsambulatorie og har brug for dig til at hjælpe os på Hvidovre Hospital. Søger du nye udfordringer og kunne du tænke dig at sætte dit præg på en stor afdeling i rivende udvikling. Trives du med en travl hverdag med stor grad af selvstændighed, så er stillingen som bioanalytiker/prøvetager(laborant) i vores Ambulatorie for prøvetagning på Hvidovre Hospital måske lige noget for dig. Ambulatoriet har lang åbningstid til kl. 17:30 om torsdagen.
Det kan du glæde dig til
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Tjenestested i Ambulatorie for prøvetagning på Hvidovre Hospital.
- En velfungerende dynamisk arbejdsplads
- Søde og engagerede kollegaer
Vi ved, at en god jobstart er afgørende. Derfor
- Får du tilknyttet en mentor fra dag et
- Tilpasses din oplæring efter dine erfaringer
- Får du et introduktionsforløb der er nøje tilrettelagt, men hvor du har indflydelse på det
Hvilke opgaver skal du varetage
Arbejdsopgaverne er mangfoldige og er bl.a.
- Modtagelse af patienter
- Blodprøvetagning og EKG på børn og voksne
- Blodprøvetagning og EKG i patientens eget hjem, på plejehjem eller på psykiatrisk afdeling, hvilket kræver du har kørekort.
- Udførelse af få patientnære laboratorieanalyser
- Deltagelse i prøvetagning på indlagte patienter i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere
For at komme i betragtning skal du have følgende kvalifikationer/kompetencer
- Er uddannet bioanalytiker eller har anden sundhedsfaglig uddannelse
- Har overskud, er positiv og en god teamplayer
- Har gode samarbejdsevner og mod på at gøre en forskel
- Trives med travlhed og er fleksibel
- Kan lide patientkontakt, både med voksne og børn
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer og er vagtfri, dog skal du deltage i dækning af den længere åbningstid torsdag. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst for bioanalytikere under ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Stillingen er til besættelses pr. 01.10.2026 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfristen er d. 12.08.2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 35
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
overbioanalytiker Kirsten Marie Østergaard på tlf. 5142 3352 eller på mail [email protected]. i uge 31+32+33
Daglig leder Carina Zangger på tlf. 2134 6877 eller på mail [email protected] i uge 28+29+30
Ansøgningsfrist: d. 12. august 2026
Lokation: Amager og Hvidovre Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

