Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye ergoterapeut til Neurorehabilitering?

Region Hovedstaden



Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade? Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt som ergoterapeut indenfor højt specialiseret og regionale rehabilitering med længere patientforløb.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1.oktober 2026
Vi søger ny kollega til vores terapigruppe på Afsnit for Hjerneskader. Stillingen vil primært være varetagelse af voksne hjerneskadede. Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor vi sammen arbejder for at sikre, at patienter med hjerneskader kan opnå et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt, så de kan blive aktive medborgere, deres funktionsnedsættelse til trods. Vi arbejder i teams bestående af plejepersonale, fysioterapeuter, socialrådgivere, neuropsykologer, audiologopæder, sekretærer og læger. Som specialafdeling er vi kendetegnet ved at være i en stærk udvikling og vi har ambitiøse mål om et højt mono- og tværfagligt niveau.

Afdeling for Hjerneskader er en af to afdelinger, som danner Afdeling for Hjerne og Rygmarvsskadede, i Bodil Eskesen Center på Rigshospitalet Glostrup.

På Afdeling for hjerneskader har vi aktuelt plads til højt specialiseret patienter og regionale patienter. Vi modtager patienter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patienternes alder spænder fra 1 år og opefter. Vi er på nuværende tidspunkt en terapeutgruppe bestående af 18 ergoterapeuter, 22 fysioterapeuter, 2 kliniske undervisere, udviklingsergoterapeuter og en udviklingsfysioterapeuter og overterapeuter.

Det kendetegner os:

  • Grundig mono- og tværfaglig introduktion til specialet, hvor du bliver tilknyttet en monofaglig mentor
  • En arbejdsplads med kompetente, nysgerrige og ambitiøse mono- og tværfaglige kollegaer, som løfter kerneopgaven rehabilitering med fokus på patient – og pårørende deltagelse og det sammenhængende patientforløb
  • Et arbejdsfællesskab, hvor trivsel og samarbejde på tværs i organisationen er vigtige værdier
  • Et stærkt og udviklende tværfagligt teamsamarbejde
  • Et højt fagligt miljø, hvor der bliver mulighed for at dykke ned i denne del af Neurorehabiliteringen
  • Mulighed for at arbejde med nyt og unikt træningsudstyr

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende i den første del af rehabiliteringsforløbet
  • Genoptræning på både krops- og aktivitetsniveau med aktivitetsperspektivet i fokus.
  • Afprøvning, tilpasning af hjælpemidler
  • Tværfagligt samarbejde med fokus på patientens hele livssituation
  • Du arbejder med stærk monofaglighed ind i et tværfagligt team

Vi forventer, at du:

  • Har minimum 2- 3 års specialerelevant erfaring
  • Kan navigere i længerevarende og komplekse patientforløb
  • Har erfaring med neurorehabilitering
  • Har gode tværfaglige samarbejdsevner
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Er problemløsende og resultatorienteret
  • Har mod og overskud til forandringer
  • Har en evidensbaseret tilgang til arbejdet.
  • Er åben og nysgerrig og kan argumentere for dine faglige holdninger.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er fra den 1. oktober 2026

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00 og 15.45, med én ugentlig senvagt (11.30-18.30). Der vil være weekendvagter, (begge dage) hver 6.-7. uge samt helligdagsvagter.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets området, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Ergoterapeut foreningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentning af børneattest.

Ansøgningsprocedure:
For yderligere information, er du velkommen til at kontakte Overterapeut Nora Holmestad-Bechmann e-mail: [email protected], tlf: 21 46 55 56, Janni Sleimann på tlf. 40 74 84 31 eller e-mail: [email protected]. Tillidsrepræsentant Irene Oxvang Mortensen på e-mail [email protected]

Ansøgninger modtages online via linket nedenfor.

Ansøgningsfristen er d. 12.08.26 kl. 12. Samtaler afholdes d. 18/8-26

Du kan læse mere om afdeling på dette link https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-rygmarvsskader/Sider/default.aspx

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist: d. 12. august 2026

Lokation: Rigshospitalet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3077935//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.