Få opslag som dette inden alle andre

Fuldmægtig til intern sikkerhed og robusthed i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen



Vi søger en kollega til en nyoprettet stilling, der får en central rolle i at styrke vores interne sikkerhed, robusthed og håndtering af klassificerede oplysninger. Du kommer til at arbejde tæt på direktionen og på tværs af styrelsen med opgaver, der spænder fra fysisk sikkerhed og sikker kommunikation til sikkerhedskultur, procedurer og organisatorisk robusthed.

Om Sekretariatet
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og en del af Sundheds- og Kirkeministeriet. Sundhedsstyrelsen bistår ministeren med rådgivning og rådgiver andre statslige, regionale og kommunale myndigheder. Sundheds- og ældreområdet står midt i en spændende omstilling, som Sundhedsstyrelsen har en central rolle i.

Sekretariatet rådgiver direktionen og ledelsen i at træffe gode faglige og strategiske beslutninger. Vi vil være motoren, der strategisk opbygger husets kompetencer og understøtter en sikker drift, så vi kan udvikle og drive egne opgaver.

Vi er ca. 25 medarbejdere med forskellige baggrunde som kontorfunktionærer, jurister, økonomer, statskundskabere og andre samfundsfaglige uddannelser. Enheden består af fem teams: direktionssekretariatet, international koordination, økonomi, HR og IT/jura. Denne stilling er placeret i direktionssekretariatet.

Din hverdag hos os
Stillingen er for dig, der motiveres af at omsætte strategiske ambitioner til konkrete løsninger og trives med at koordinere komplekse opgaver på tværs af fagområder og enheder. Du får samtidig en sjælden mulighed for at være med til at opbygge og forme et område, som har stor strategisk betydning og ledelsesmæssig bevågenhed.

Stillingen er nyoprettet, og du får derfor mulighed for at sætte dit præg på både opgaverne, udviklingen og den efterfølgende drift af området. Du bliver den gennemgående drivkraft i arbejdet med at styrke organisationens interne sikkerhed og robusthed og vil arbejde tæt sammen med direktion, ledelse og kollegaer på tværs af organisationen og samarbejdspartnere.

Du kommer til at bevæge dig i krydsfeltet mellem strategi, koordinering og implementering. Opgaverne vil være forskelligartede; nogle dage arbejder du med at udvikle retningslinjer og processer for sikker håndtering af oplysninger, andre dage driver du konkrete initiativer, der skal styrke sikkerheden på vores matrikler fx indkøb af forsyninger samt planlægning og evaluering af brandøvelser eller understøtter en stærkere sikkerhedskultur blandt medarbejderne med undervisning og dialog.

Stillingen kræver, at du arbejder og tænker proaktivt og forudseende med svagheder i vores interne sikkerhed og robusthed og finder veje til at udbedre og styrke området.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • drive, koordinere og sikre implementering af tværgående initiativer, der styrker organisationens interne sikkerhed og robusthed på organisationens matrikler i tæt samarbejde med kollegaer i Sekretariatet
  • understøtte arbejdet med sikker kommunikation og sikre løsninger til deling og håndtering af følsomme oplysninger, også i relation til krisestyring
  • udvikle og vedligeholde procedurer, instrukser og governance for sikker håndtering af klassificerede oplysninger
  • være ansvarlig for processer vedrørende sikkerhedsgodkendelser
  • planlægge og gennemføre undervisning, onboarding og andre aktiviteter, der øger sikkerhedsbevidsthed og sikkerhedsadfærd blandt medarbejdere og ledere.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er nyuddannet eller har et par års erfaring, har en relevant lang videregående uddannelse fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.soc., cand.jur. og har interesse for robustgørelse, sikkerhedspolitik og offentlig forvaltning.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet tæt på en topledelse og med projektledelse, men det er ikke et krav.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er dygtig til at styre processer, har en struktureret tilgang til at løse opgaver og sikre fremdrift
  • kan analysere en problemstilling, foreslå relevante løsninger og fremlægge det i gennemarbejdede beslutningsoplæg til direktion og ledelse
  • har stærke kompetencer i mundtlig og skriftlig formidling med en god forståelse af, hvordan det væsentligste formidles. Kendskab til Slotsholmmetoden er en fordel
  • har kendskab til leverandørstyring og kan indgå i et fortroligt samarbejde med interne og eksterne leverandører
  • er åben og opsøgende i kontakt og samarbejde med ledere og medarbejdere og trives med en bred kontaktflade
  • har gode samarbejdsevner og er imødekommende.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver, stort ansvar og mulighed for at forme stillingen og opgaverne. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Vi vægter relationer og det sociale højt både i hverdagen og ved større begivenheder som enhedsseminarer.

For os er tillid, respekt, åbenhed, dialog og at lytte og være nysgerrig vigtige værdier. Samtidig er psykologisk tryghed, trivsel og udvikling i højsæde.

I Sekretariatet har vi ’Fokustid’, som betyder, at vi så vidt muligt har mødefri indtil frokost. I denne periode har vi alle fast én time med forstyrrelsesfri arbejdstid. Inden frokost er der derudover afsat tid til faglig sparring. Formålet er at skabe rammer, der giver ro og få færre forstyrrelser samt faglig sparring mellem kollegaer og ledelse.

Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid og gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Om ansættelsen
Du vil blive ansat som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse 1. oktober 2026.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Nanna Grave Poulsen på 93 51 43 01 eller sende en mail på [email protected], dog ikke i uge 29-31 pga. sommerferie.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32-33. Du kan læse mere om os på sst.dk.

Ansøgningsfrist: d. 2. august 2026

Afdeling: Islands Brygge 67 2300 København S

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sundhedsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sundhedsstyrelsen

Hovedkontor: Islands Brygge 67, 2300 København S

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Vi rådgiver ministeriet og andre statslige, regionale og kommunale myndigheder om sundheds- og ældreområdet. Sundhedsstyrelsens opgaver er sundhedsfremme, forebyggelse og sygdomsbehandling – ligesom vi har opgaver inden for strålebeskyttelse og ældre- og demensområdet.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3078297//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.