Få opslag som dette inden alle andre

HR-partner til Regionsapoteket Midtjylland

Region Midtjylland



Motiveres du af meningsfulde HR-opgaver i en samfundsvigtig organisation, som spiller en vigtig rolle for mange menneskers medicinske behandling? Har du erfaring og skabt resultater som HR-partner eller -konsulent? Og kan du bidrage med faglighed, integritet og engagement? Så er du måske vores nye kollega og HR-partner på Regionsapoteket Midtjylland.

Alsidigt job med rådgivning, ledersparring og administrativ sagsbehandling
Som HR-partner får du ansvar for både sagsbehandling, ledersparring og rådgivning på Regionsapoteket sammen med to kolleger i HR-teamet. Opgaverne er blandt andet rekruttering, ansættelse, tilknytning, udvikling, vanskelige personalesager og fratrædelse samt rådgivning og vejledning af apotekets ledere.

Du vil få faglig indflydelse på opgaverne, frihed og fleksibilitet til selv at tilrettelægge dit arbejde samt gode kolleger og udviklingsmuligheder.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • rådgive og understøtte apotekets ledere i både strategiske og daglige HR-spørgsmål
  • håndtere personalesager, sygefravær, afskedigelser, m.m.
  • sekretariatsbetjene og vejlede MED-udvalget, herunder arbejdsmiljø
  • koordinere og lede tværgående projektopgaver, fx den årlige lønforhandlingsproces
  • udarbejde beslutningsoplæg og sagsfremstillinger til ledelsen
  • samarbejde tæt med kolleger i Staben, samt HR på tværs af regionen
  • bidrage til løbende optimering, digitalisering og videreudvikling af HR-processer.

Regionsapoteket står midt i en spændende udvikling med en langsigtet strategisk ambition og transformation af sundhedsvæsenet. Som HR-partner bidrager og understøtter du organisationen i denne strategiske forandringsproces.

Fælles for dine opgaver er, at de kræver et tæt samarbejde med dygtige kolleger i Staben, Regionsapoteket og andre enheder i Region Midtjylland.

Den rette faglige og personlige profil
Vi forestiller os, du har skabt resultater i en lignende HR-funktion, gerne fra den offentlige sektor med de tilhørende særlige og spændende vilkår for HR-arbejdet, herunder offentlig forvaltning.

Vi forventer også, at du

  • har en lang videregående uddannelse og solid HR-faglighed, er strategisk tænkende og arbejder metodisk og struktureret
  • tænker HR i et forretningsperspektiv, er organisatorisk nysgerrig og helhedsorienteret med fokus på det fælles bedste for arbejdspladsen
  • er dygtig til dialog og procesorienteret med gode formidlingsevner
  • deler viden og tager ansvar for opgaverne sammen med kolleger

Som person er du positiv, åben og nysgerrig. Du skaber gode relationer, er dygtig til dialog og til at læse andre mennesker og møde dem med ordentlighed og personlig autoritet. Du har integritet og kan begå dig på alle organisatoriske niveauer. Det er også vigtigt, at du trives i en hverdag med variation i opgaver og bred kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere.

Et fagligt og kollegialt fællesskab
Du bliver en del af Regionsapotekets Stab, en afdeling med 10 engagerede, dygtige og gode kolleger, som leverer strategisk og administrativ støtte til Regionsapotekets ledelse inden for økonomi, HR, bæredygtighed, kommunikation, facility management og ledelsessekretariat. Vi har høj faglighed, god sparring og en uformel tone med nysgerrighed og positiv tilgang til opgaverne og hinanden. Vi stræber efter psykologisk tryghed, hjælper hinanden og finder de gode løsninger sammen.

Regionsapoteket Midtjylland sikrer sammenhæng og kvalitet i borgernes medicinske behandling i hele regionen. Vi har en årlig omsætning på cirka 2,7 mia. kr. (herunder indtægtsdækket virksomhed) og er i alt 450 kolleger med engagement og høj faglighed, primært inden for farmaci og lægemiddelproduktion. Vi arbejder målrettet på at imødekomme fremtidens behov i sundhedsvæsenet og bidrager til hospitalernes drift og borgernes behandling gennem både produktion og forsyning af lægemidler i hele regionen. Læs om Regionsapoteket Midtjylland her.

Ansættelsesvilkår
Jobbet besættes i henhold til gældende overenskomst med forventet tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter. Arbejdsstedet er Regionsapotekets nye bygning på Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N. med mulighed for delvist hjemmearbejde.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 17-18. august 2026 (1. samtale) og den 24. august 2026 (2. samtale).

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef Anne Lindholm Behnk (tlf. 2942 5990) eller HR-partner Maria Skarum (tlf. 2349 5203) i august.

Regionsapoteket Midtjylland er en attraktiv og lærende arbejdsplads, og vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist 11. august 2026

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Regionsapoteket, Staben

Ansøgningsfrist: 11 August 2026

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard, 240, 8200, Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3078660//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.