Få opslag som dette inden alle andre

3 Introduktionsstillinger i Gynækologi og Obstetrik på Amager og Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden



Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital opslår hermed tre introstillinger i Gynækologi og Obstetrik (133061-38-i-2, 133061-38-i-3 og 133061-38-i-6) til besættelse hhv. 1. oktober 2026, 1. januar og 1. februar 2027 og et år frem.

Hvidovre Hospitals Gynækologisk/Obstetriske afdeling er med 59 normerede senge, ca. 7.000 fødsler og 13.000 udskrivelser en meget stor afdeling med i alt ca. 490 medarbejdere, heraf ca. 75 læger.

Afdelingen er specialiseret inden for gynækologi, urogynækologi, fertilitetsbehandling, ultralydsdiagnostik og obstetrik og varetager alle opgaver indenfor specialet fraset visse onkologiske og obstetriske patientgrupper. Afdelingens har betydende akut, ambulant og operativ aktivitet.

Dagarbejdet foregår for introduktionslægen i både obstetrik og gynækologi. Der foreligger detaljerede uddannelsesprogrammer og alle uddannelsessøgende læger får tildelt to vejledere (en gynækologisk og en obstetrisk) under hele ansættelsen.

Introduktionslægen indgår i alle dagsfunktioner samt i afdelingens vagtarbejde.

Der er fire læger i tilstedeværelsesvagt, 2 bagvagter og 2 forvagter. Der er yderligere en forvagt hver dag kl. 15 – 23 (lør- og søndag kl. 12 – 23). Derudover er der yderligere en bagvagt til at varetage obstetriske funktioner på alle hverdage til kl. 18 samt lørdage i dagstiden, og en stuegangsgående forvagt på barselafsnittet kl. 9 – 17 om søndagen. Der er funktion i Dagkirurgisk afsnit til kl. 18 tre dage om ugen (mandag-onsdag). Denne organisering muliggør supervision også i alt akut arbejde.

Afdelingen er forskningsmæssigt aktiv og vil gerne fremme allerede igangværende akademisk aktivitet hos introduktionslæger eller hjælpe til at initiere denne.

Afdelingen deltager som universitetsafdeling i uddannelsen af læger, sygeplejersker, jordemødre og sosu-assistenter m.fl. Det er forventningen, at afdelingens læger bidrager til uddannelse og supervision af studerende og kolleger.

Afdelingsledelsen består af en cheflæge, chefjordemoder og chefsygesplejerske. De gynækologiske og obstetriske funktionsområder er organiseret i afsnit med afsnitsledelser. Afdelingen har 4 ledende overlæger og 2 uddannelsesansvarlige overlæger. Vi prioriterer uddannelse og søger at understøtte kompetenceudvikling indenfor alle syv lægeroller i løbet af introduktionsuddannelsen.

Vi vægter gode samarbejds- og kommunikationsevner, kliniske færdigheder, erfaring med sundhedsfremme, forbedringsarbejde og forskning.

Det er vores ambition at levere høj faglig kvalitet og sikre sammenhængende patientforløb. Vi arbejder med patientinddragelse og fælles beslutningstagning og har fokus på at skabe rum for defusing og faglig sparring.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Foruden en motivation ansøgning vedlægges et kronologisk CV samt et CV opdelt efter de 7 lægeroller.

Yderligere oplysninger kan rekvireres hos Cheflæge Helene Hvidman tlf. 3862 1886; e-mail: [email protected]. eller UAO Susanne Neergaard Poll tlf. 3862 1854; e-mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for underordnede læger mellem RTLN og Yngre Læger.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med vagtforpligtelse i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 3. august 2026

Ansættelsessamtaler: Planlagt til mandag d.17. august 2026

Ansøgningsfrist: d. 3. august 2026

Lokation: Amager og Hvidovre Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3078743//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.