Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker til 3 x 12 timer /pr. uge, søges til lungemedicinsk SUH Nykøbing

Region Sjælland



Tag din bedste kollega under armen – og flyt jeres faglighed sydpå!

Lungemedicinsk sengeafsnit · SUH Nykøbing F. · Medicinsk Afdeling
Er du og din bedste kollega klar til et eventyr, hvor faglighed, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd? På Lungemedicinsk Sengeafsnit i Nykøbing F. søger vi makkerpar, kollega-duoer – eller dig, der bare drømmer om noget nyt.

⭐ Om os
Lungemedicinsk Afsnit modtager patienter med blandt andet KOL, pneumoni, lungecancer, respirationsinsufficiens og akutte medicinske problemstillinger. Vi arbejder tæt sammen i et tværfagligt miljø, hvor erfarne og nyuddannede sygeplejersker supplerer hinanden og skaber et trygt og dynamisk læringsrum.

Vores lægefaglige team består af speciallæger og HU‑læger i lungemedicin, som sikrer stærk faglig sparring og udvikling. Derudover har vi vores egen afsnitsdiætist, som bidrager til helhedsorienterede patientforløb.

Vi arbejder med Medicinsk afdelings Strategi for udvikling og forskning i sygepleje. Du kan læse om den her:

Strategi for udvikling og forskning i sygepleje på Medicinsk Afdeling

⭐Dine opgaver
Som sygeplejerske hos os vil du blandt andet:

  • Varetage sygepleje til akutte og kroniske lungemedicinske patienter
  • Arbejde med avanceret respirationsstøtte (NIV, high‑flow)
  • Indgå i tværfaglige samarbejder med kolleger på tværs af faggrupper
  • Sikre sammenhængende patientforløb og tryghed for patienter og pårørende
  • Bidrage aktivt til udvikling af sygeplejen i afsnittet

⭐Om jobbet

  • Grundig oplæring
  • Et trygt og humoristisk arbejdsmiljø
  • Mulighed for at præge udviklingen i et afsnit i bevægelse
  • Kollegial sparring og stærkt tværfagligt samarbejde
  • 3 sammenhængende vagter om ugen
  • 12-timers vagter (07–19 og 19–07 skiftevis)
  • Mulighed for at arbejde fast sammen med din makker, hvis I søger to
  • Du behøver ikke have en makker – vi hjælper dig gerne med at finde én

Det giver dig fire ugentlige fridage, som gør pendling langt mere overskuelig – og giver plads til familieliv, fritid og restitution.

🌬️ Hvem er du?

  • Uddannet sygeplejerske - erfaren eller nyuddannet
  • Klar på at prøve en ny måde at arbejde og leve på
  • Nysgerrig på lungemedicin – erfaring er en fordel, men ikke et krav
  • Trives i et team, hvor vi hjælper hinanden og har humor i hverdagen

⭐Ledelse der er tæt på dig
Vores ledelsesteam består af to oversygeplejersker, som arbejder aktivt efter SUH’s lederværdier: Ordentlighed – Følgeskab – Nytænkning – Fællesskab
For dig betyder det:

  • Synlig og nærværende ledelse i hverdagen
  • Ledere der lytter, følger med og går forrest
  • Et trygt miljø, hvor du bliver set, støttet og taget alvorligt
  • Fokus på trivsel, udvikling og et sundt arbejdsmiljø

⭐ Særlige muligheder for dig som kommer fra Region Hovedstaden:
🚌 Personalebus
Der er mulighed for transport med personalebussen, så du slipper for at køre hele vejen selv.
De kører dagligt mellem Ingerslevsgade og sygehuset i Nykøbing
Se mere her: Personalebusser - Region Sjælland - Vi er til for dig
🏨 Personalehotel – moderne, roligt og lige ved sygehuset
SUH Nykøbing F. råder over 44 værelser fordelt på CAMPUS I og II, målrettet medarbejdere, der har brug for overnatning i forbindelse med vagter.

  • Eget toilet og bad
  • Seng, skrivebord og tv
  • Fælles opholdsrum, køkken og tv-stue
  • Mulighed for morgenmad i CAMPUS I
  • Gratis WiFi
  • 5 minutters gang til vandet og bymidten

Personalehotellet er skabt for at gøre det lettere at pendle og skabe balance i arbejdslivet
Se mere her: Personalehotel CAMPUS, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. - Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

⭐ Praktisk

  • Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak eller en rundvisning i afsnittet.
  • Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning allerede idag.
  • Stillingen er på fuld tid eller efter aftale
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Camilla Nøhr Jespersen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Navn
Kristina Louise Egerup

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
56515850

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

QUICKNR.
053627

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
8. juli 2026

ANSØGNINGSFRIST
16. august 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3078751//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.