Koordinator til Regionalsupport med blik for struktur og koordinering (barselsvikariat)
DI - Dansk Industri
Bliv hverdagens vigtige samlingspunkt, og vær med til at sikre, at DI's regionale aktiviteter, arrangementer og administrative processer løber professionelt og effektivt.
Har du flair for koordinering, administration og kvalitet i detaljen, og motiveres du af at skabe struktur og overblik? Så kan du blive en vigtig del af Regionalsupport i DI.
Stillingen er et barselsvikariat på et år med ansættelsesstart torsdag den 1. oktober 2026.
Et job med ansvar for koordinering og drift
Som koordinator i Regionalsupport får du en central rolle i den daglige drift og administrative support. Du bliver en vigtig støtte for både kolleger og samarbejdspartnere og er med til at sikre, at arrangementer, data og processer fungerer effektivt og professionelt.
Rollen kræver, at du trives med mange forskellige administrative opgaver og kan holde styr på både detaljer og deadlines. Du bliver tovholder på en række administrative processer og får en vigtig rolle i at skabe overblik, følge op på opgaver og sikre høj kvalitet i leverancerne. Samtidig bliver du en del af et team, hvor samarbejde og service er afgørende for, at hverdagen fungerer godt.
Dine vigtigste opgaver bliver at
- planlægge og koordinere arrangementer, årsdage, webinarer og prisuddelinger
- understøtte DI's enheder med regionale og lokale aktiviteter
- vedligeholde og opdatere data om foreninger og udvalg i DI's systemer
- opdatere hjemmesider og kvalitetssikre indhold, herunder læse korrektur
- koordinere administrative processer og sikre opfølgning på opgaver
- løse løbende administrative og ad hoc-relaterede opgaver
- bidrage til, at teamet leverer en høj og ensartet service til organisationen
Er det dig, vi søger?
Du motiveres af at skabe struktur, koordinere mange forskelligartede opgaver og sikre, at tingene bliver fulgt til dørs. Du arbejder systematisk og har sans for detaljen, samtidig med at du formår at bevare overblikket, når tempoet er højt.
Derudover er du serviceminded af natur og sætter en ære i at hjælpe kolleger og samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
- arbejder struktureret og har blik for detaljer
- er stærk til planlægning, koordinering og opfølgning
- trives med administrative opgaver og driftsansvar
- har gode IT-kompetencer og lærer hurtigt nye systemer
- tager ansvar for opgaver og følger dem til dørs
- er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til fællesskabet
Din succes måles især på din evne til at skabe struktur, sikre kvalitet i data og processer samt levere professionel og effektiv support til organisationen.
Et stærkt team med plads til forskellighed
Du bliver en del af Regionalsupport, som foruden dig består af en leder og fire engagerede kolleger. Sammen understøtter I DI's regionale aktiviteter og bidrager til, at organisationen får den nødvendige administrative støtte og koordinering. Vi prioriterer samarbejde, faglighed og arbejdsglæde højt, og du får en hverdag med stor kontaktflade og mange forskellige opgaver. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kolleger i København, Aalborg, Aarhus og Vejle.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning beder vi dig besvare nogle spørgsmål, så vi kan lære dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Munk Jørgensen på [email protected] .
Vi bestræber os på at besvare dine spørgsmål hurtigst muligt, men grundet ferie kan du dog forvente længere svartid.
Department
Administration & Forretningssupport
Lokationer
DI København - Industriens Hus
Antal stillinger:
1
Ansøgningsfrist
31. juli 2026
Samtaler
Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

