Spareparts Coordinator til BILA Service
BILA A/S
Kan du se dig selv i et koordinerende salgsjob som del af et stærkt team, hvor to dage sjældent er ens?
Trives du med daglige udfordringer og en stor kontaktflade, hvor du bl.a. skal have løbende dialoger med kunder, leverandører og interne projektledere, salgsopgaver og koordinere?
Så læs videre!
Om BILA Service
BILA Service er en del af BILA Group, hvor vi er 800+ medarbejdere fordelt rundt i Danmark. BILA Service hjælper virksomheder i Danmark og internationalt med at holde automatiserede produktionsanlæg og robotløsninger kørende. Vores arbejde er afgørende for, at kundernes produktion fungerer effektivt hver eneste dag.
Om jobbet
Som Spareparts Coordinator vil du få fast arbejdsplads på vores hovedkontor på Mors, og her vil du indgå i daglig dialog og samarbejde med vores kunder omkring deres nuværende samt fremtidige behov for reservedele. Målet er at opretholde en produktion i drift for at skabe størst mulig værdi for vores kunder. Du bliver en vigtig sparringspartner for kunder i både Danmark og udlandet og får mulighed for at kombinere kundedialog, teknik, salg og koordinering i én rolle. Dét kræver nøjagtighed og gode kommunikations- og koordineringsevner.
Du skal kunne sætte dig ind i tekniske tegninger, billeder og anden dokumentation, der viser kundens produktions-set up og ud fra det identificere og kommunikere løsninger. Derudover indeholder rollen også ansvar for indkøb af varer hos vores eksterne leverandører.
Rollen giver mulighed for at udvikle både dine salgsmæssige, tekniske og koordinerende kompetencer i en vækstorienteret serviceorganisation.
Du får succes i rollen, hvis du trives med mange kontaktpunkter i løbet af dagen, kan bevare overblikket i en travl hverdag og motiveres af at finde de rigtige løsninger for kunderne.
De primære arbejdsopgaver
- Rådgivning af kunder omkring reservedele
- Udarbejdelse og afgivelse af tilbud på reservedele
- Opfølgning på tilbud og koordinering af salg
- Indkøb af reservedele
- Kundekontakt og relationsopbygning
Om dig
Det er vigtigt at du har gåpåmod og lyst til at lære noget nyt. Du behøver ikke have en teknisk uddannelse, men du skal have interesse for teknik og lyst til at sætte dig ind i teknisk dokumentation.
Derudover forestiller vi os at du
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og har et stort overblik
- Kan lide og er dygtig til kundeservice samt at skabe gode relationer – internt såvel som eksternt
- Er struktureret i dit arbejde
- Økonomisk forståelse, salgserfaring og teknisk flair er en fordel, men ikke nødvendighed
- Er en holdspiller, der med højt humør tager del i at løfte indsatsen i teamet
Vi tilbyder
Som ny hos os forventer vi ikke du kan det hele – vi står klar med åbne arme til at hjælpe dig godt i gang, sørge for grundig oplæring i vores systemer og processer og sikrer os, at du bliver en integreret del af hele teamet. Du får en onboardingplan tilsendt forud for din ansættelse samt tildelt en makker, som vil støtte dig hele vejen igennem dit oplæringsforløb.
Du bliver en del af et erfarent team, der arbejder tæt sammen i det daglige. Samarbejdet er altafgørende for, at vi som team lykkedes – også når der til tider er ekstra travlt.
Som en del af spareparts-teamet hos BILA bliver du en del af en international serviceorganisation med stor variation i opgaver og kundebehov.
Hos os vil du møde en uformel, venlig og sjov omgangstone. Her får man som medarbejder stort medansvar for at løse opgaverne, og der er generelt kort vej fra idé til handling. Vi sørger for rammer, der støtter din udvikling – både fagligt og personligt.
Derudover får du selvfølgelig en attraktiv personalepakke med blandt andet fleksible arbejdstider, gode udviklingsmuligheder, frihed ved børns sygdom, sundhedsforsikring, kantineordning og meget mere.
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lokation: Nykøbing Mors
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

