Få opslag som dette inden alle andre

Bliv en vigtig voksen for vores kommende skolebørn

Furesø Kommune



Er du pædagog og er du god til at skabe nærværende pædagogik, stærke børnefællesskaber og en tryg overgang til skole?
Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen
Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog til vores børnehave pr. 1. sep. eller snarest muligt.

Stillingen er på 30–37 timer ugentligt med mulighed for primært at arbejde i vores storbørngruppe, som består af børn i alderen 5–6 år – de børn, der skal starte i skole i foråret2027.

Hvem er vi?
Farumsødal er en integreret institution med 110 børn fordelt på vuggestue og børnehave. Vi er et børnehus med 30 medarbejdere, der arbejder med humor, faglighed og hjerte. Børnene er fordelt i mindre grupper, hvilket skaber ro og nærvær. Vi ligger i et fredeligt kvarter i Farum – tæt på skov, sø, skolelandbrug og bibliotek – og naturen er en aktiv medspiller i vores hverdag.

Pædagogikken er ikke kun noget, vi taler om – det er noget, vi gør. Vores arbejde er kendetegnet ved:

  • Børnefællesskaber og leg som centrale omdrejningspunkter
  • Inddeling i små grupper, hvor der er nærvær, tid og mulighed for at følge børnenes spor
  • Inddragelse af børnene i hverdagens aktiviteter, beslutninger og rutiner
  • Naturen som en aktiv del af vores pædagogiske praksis
  • Et stærkt fokus på at skabe en fælles kultur i huset – både blandt børn og voksne

Vi arbejder målrettet på at skabe rammer, hvor børnene oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet, og hvor udvikling, tryghed og trivsel går hånd i hånd.

Vi søger en pædagog, der:

  • er nysgerrig, engageret og relationelt stærk
  • har lyst til at arbejde med de ældste børnehavebørn
  • kan skabe trygge og udviklende læringsmiljøer
  • ser leg som omdrejningspunktet for børns udvikling
  • bidrager aktivt til en fælles pædagogisk retning
  • er glad for at bruge naturen som læringsrum
  • vil være medskaber af en varm, professionel og samarbejdende kultur

Vi tilbyder:

  • En imødekommende personalegruppe med fokus på faglighed og fællesskab
  • En ledelse, der prioriterer kvalitet, trivsel og nærvær, og som aktivt understøtter den pædagogiske praksis
  • Et hus, hvor der er plads til idéer, initiativ og udvikling
  • En hverdag med ambitiøse mål og plads til humor
  • En mulighed for at sætte tydeligt aftryk på et vigtigt stykke pædagogisk arbejde

Ansøgning
Upload din ansøgning og CV senest d. 9. august 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Daginstitutionsleder Annemarie Friis Hempel på 72164499 eller afdelingsleder Tina Tørnblad på 72164050

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Afdeling: Farumsødal

Ansøgningsfrist: 09 August 2026

Placering: Vejgårdspark 128, 3520, Farum

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Furesø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Furesø Kommune

Hovedkontor: Stiager 2, 3500 Værløse

Furesø Kommune ligger i Nordsjælland og omfatter blandt andet Farum og Værløse med nærhed til både København og store naturområder. Kommunen arbejder med at skabe gode rammer for borgere, foreninger og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og bæredygtig udvikling.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3079506//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.