Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til Lindrende Behandling, afsnit 4005 – Rigshospitalet

Region Hovedstaden



Vil du være med til at forme fremtidens højtspecialiserede palliative indsats på Rigshospitalet?
Lindrende Behandling, afsnit 4005, søger en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde i et højt specialiseret klinisk miljø med fokus på lindring, kompleksitet og sammenhængende patientforløb – og som motiveres af at være en del af en afdeling i udvikling.

Om os
Lindrende Behandling er Rigshospitalets højt specialiserede enhed inden for palliation. Vi yder indsats til patienter med livstruende sygdom – både med malign og nonmalign grundlidelse – og har en ligelig fordeling mellem de to grupper.

Vi har et stærkt fokus på kædeansvar og sammenhæng i patientforløb, og arbejder sammen med både hospitalsafdelinger, almen praksis og landets kommuner.

Vi er en afdeling i udvikling, hvor vi aktivt arbejder med at styrke den specialiserede palliative indsats – herunder i tråd med Kræftplan 5 og med øget fokus på lighed i sundhed og adgang til specialiseret palliation.

Om stillingen
Som sygeplejerske hos os bliver du en central del af patientens samlede forløb og arbejder tæt sammen med et tværfagligt team.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Ambulante konsultationer – selvstændigt og tværfagligt
  • Tilsyn på indlagte patienter på Rigshospitalet
  • Udgående funktion hos patienter i eget hjem
  • Telefonisk rådgivning til patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Koordinering af komplekse patientforløb på tværs af sektorer
  • Samarbejde med kommuner, praksis og hospitaler
  • Undervisning og kompetenceudvikling af kollegaer
  • Deltagelse i udviklings- og kvalitetsarbejde

Hvem er du?
Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har solid klinisk erfaring – gerne fra komplekse patientforløb
  • Har interesse for eller erfaring med palliation
  • Arbejder selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde
  • Har blik for helheden i patientforløbet og kan navigere på tværs af sektorer
  • Er nysgerrig, engageret og motiveret for faglig udvikling

Og ikke mindst:

Du har gåpåmod og lyst til at være med til at bygge noget op
Du finder energi i udvikling, forandring og i at skabe nye løsninger sammen med dine kollegaer
Vi tilbyder

  • En stilling i et højt specialiseret fagligt miljø
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • En afdeling i udvikling, hvor du kan få reel indflydelse
  • Grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel

Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Susanne Aagaard-Kjær på 3545 4339 (ferie i uge 29, 30 og 31) eller palliativ sygeplejerske Rikke Laustrup Lange på 3545 1855 (ferie i 29, 30 og 31) Vi har lavet en lang opslagsperiode på grund af ferie afholdelse. Så ansøgningsfristen er først mandag d. 10.08.2026
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist: d. 10. august 2026

Lokation: Rigshospitalet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3079634//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.