Få opslag som dette inden alle andre

Projektøkonom / Project Controller

Aalborg Universitet (AAU)



Projektøkonom / Project Controller

Jobbeskrivelse
Vil du arbejde med økonomien bag fremtidens forskning?
På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet søger vi en eller flere kolleger til vores økonomiteam fra 1. september 2026 eller snarest herefter. Vi oplever en betydelig vækst i vores forskningsaktiviteter, og derfor har vi brug for flere dygtige medarbejdere, der vil være med til at understøtte forskning i verdensklasse.

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du får ansvar, udviklingsmuligheder og tæt samarbejde med nogle af landets førende forskere inden for sundhed, medicin og teknologi.

Du behøver ikke have erfaring med økonomistyring af forskningsprojekter på forhånd. Vi sørger for grundig oplæring og løbende sparring, så du hurtigt bliver fortrolig med området. Kommer du med erfaring inden for controlling eller økonomistyring, vil du få mulighed for hurtigt at tage ansvar og bringe dine kompetencer i spil.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Som projektøkonom bliver du økonomisk sparringspartner for forskere og projektledere. Du får ansvar for din egen portefølje af forsknings- og innovationsprojekter og kommer blandt andet til at arbejde med:

  • økonomisk projektstyring og controlling
  • budgetlægning og regnskabsaflæggelse
  • rådgivning om budgetter, regler og bevillingsvilkår
  • udvikling af ledelsesinformation og dataunderstøttelse
  • optimering af processer og arbejdsgange

Du kommer til at arbejde med både danske og internationale projekter finansieret af fonde, virksomheder, offentlige myndigheder og EU. Projektøkonomien vil være din primære funktion, men du vil også blive inddraget i økonomiopgaver i den interne driftsøkonomi.

Hvem er du?
Vi søger først og fremmest en kollega med lyst til at lære, tage ansvar og udvikle sig. Du kan være nyuddannet eller erfaren. Vi forventer, at du har en uddannelse inden for økonomi (fx cand.merc. eller cand.oecon.) eller tilsvarende relevant erhvervserfaring.

Vi forestiller os, at du interesserer dig for økonomistyring, analyse og data. Samtidig arbejder du struktureret og følger dine opgaver helt til dørs. Du har gode kommunikative evner på dansk og engelsk, trives med både selvstændigt arbejde og har lyst til at samarbejde med mange forskellige fagligheder.

Du har gode Excel-kompetencer. Erfaring med Power BI eller andre økonomi- og analysesystemer er en fordel, men ikke et krav.

Derfor skal du vælge os:
Vi mener, at de bedste resultater skabes gennem faglighed, samarbejde og arbejdsglæde. Hos os får du:

  • ansvar og frihed fra første dag samt en grundig onboarding og oplæring
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • stærke faglige udviklingsmuligheder og sparring med erfarne kolleger
  • et uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø i moderne kontorfaciliteter på AAU SUND i Aalborg

Stillingen giver dig en stærk platform i dit arbejde med controlling, økonomistyring, dataanalyse, ledelsesrapportering samt økonomi i store organisationer. Du får hurtigt ansvar og mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer.

Hvem er vi?
Økonomiteamet består af 12 engagerede og erfarne kolleger, der arbejder tæt sammen om at varetage instituttets økonomi og om at understøtte instituttets forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Vi hjælper forskerne med alt fra ansøgningsbudgetter til økonomisk rapportering og afslutning af projekter, så de kan fokusere på forskning, innovation og undervisning.

Samtidig arbejder vi løbende med udvikling af processer, digitalisering og dataunderstøttet økonomistyring.

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi udfører tværvidenskabelig forskning, undervisning og formidling inden for sundhedsteknologi, idræt og medicin. Instituttet har mere end 250 medarbejdere, og har ansvaret for over 1700 studerende. Over 70 ph.d.-studerende er indskrevet i den tilknyttede forskerskole. Forskerne er organiseret i en række forskningsgrupper og -centre, og instituttet råder over laboratorie- og renrumsfaciliteter til 3D bevægelsesanalyse, åndedræts- og kredsløbsundersøgelser, sanse-motorisk analyse, celledyrkning, molekylær biologi, hjerneanalyse, etc.

Har du spørgsmål?
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til økonomiteamleder John Hurup Andersen, tlf. 9940 8821, e-mail [email protected] fra uge 32.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Eksamensbevis
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Kontakter

Ansøgningsfrist
12-08-2026

Ref. nummer
2026/930

Afdeling
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Hovedkontor: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3079890//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.