Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger tre engagerede socialrådgivere eller socialformidlere til Familieafsnittet, Albertslund Kommune

Albertslund Kommune



Har du erfaring med udsatte børn og unge og har du engagementet til at arbejde med nogle af de mest sårbare grupper på området? Har du lysten og modet til at kunne gøre en forskel, når børn og unges trivsel er udfordret? Så er arbejdet som socialrådgiver eller socialformidler måske lige noget for dig.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi tre socialrådgivere eller socialformidlere til Familieafsnittet.

Om afdelingen
I Familieafsnittets Børne- og Ungeteam er vi 16 fuldtidsansatte rådgivere, der primært arbejder med støttende indsatser og som i tæt dialog med familierne og i samarbejde med skoler, daginstitutioner, Familiehus og andre eksterne aktører arbejder på at støtte og hjælpe de børn og unge, som har behov for særlig støtte. I Familieafsnittet ønsker vi i høj grad, at børnene og familierne inddrages og er med til at definere, hvad der er vigtigt for dem, og at de er med til at bestemme, hvordan deres familie skal se ud, når de har det allerbedst. Vores vigtigste opgave er dog at have det enkelte barn eller den enkelte unge i fokus, så indsatsen målrettes ud fra barnets/den unges behov og vi arbejder altid målrettet på at forbedre inddragelsen af barnets/den unges egne perspektiver.

Familieafsnittet består af en modtagelse, et anbringelsesteam, et børne- og ungeteam og et handicapteam. Da en af vores dygtige medarbejdere har fået sin drømmestilling andetsteds og en anden går på barsel, så søger vi aktuelt søger vi rådgivere to fuldtidsstillinger og ét vikariat i Børne- og Ungeteamet.

I Familieafsnittet går vi meget op i at tage godt imod nye medarbejdere uagtet hvilken erfaring de kommer med. Vi har gode erfaringer med at tage imod erfarne såvel som nyuddannede socialrådgivere og vi har et meget stærkt og erfarent rådgiverteam, et godt arbejdsmiljø og generelt en lav personaleomsætning. Vi arbejder målrettet på at implementere intensionerne i Barnets Lov og udvikler hele tiden på vores tilgange og perspektiver på det sociale arbejde i Albertslund for at hjælpe børn og unge bedst muligt.

Der er meget fleksible rammer for arbejdstid og tæt kollegial og ledelsesmæssig opbakning samt ekstern supervision.

Nedenfor kan du læse om nogle af de opgaver, som du primært vil komme til at arbejde med.

I Børne- og Ungeteamet vil du bl.a. arbejde med:

  • Inddragelse af børn og unge i alderen 0-23 år.
  • Udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser.
  • Iværksættelse af støttende indsatser efter Barnets Lov.
  • Opfølgning og justeringer af indsatser.
  • Håndtering af underretninger og afholdelse af underretningssamtaler, partshøring mm.

Måske er det dig, vi søger?

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring med myndighedsdelen fra en Børne- og ungeforvaltning. Er du nyuddannet skal du dog ikke tøve med at sende en ansøgning.
  • Du er tryg i din formidlingsevne, både skriftlig og mundtligt.
  • Du er bekendt med vigtigheden af dokumentationen, der er i arbejdet som socialrådgiver og befinder dig godt hermed.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du kan bevare overblikket i en travl og uforudsigelig hverdag.
  • Du kan facilitere møder, være tovholder på disse og samle trådene op.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til DUBU, ICS og SOS.

Frist for ansøgning
Ansøgningsfrist er torsdag d. 13. august 2026 kl. 23:59 og vi forventer at afholde samtaler i den efterfølgende uge.

Løn og ansættelsesforhold
Alle stillinger er på 37 timer med ansættelse senest pr. 01.10.26 eller hurtigst muligt. Barselsvikariatet vil have en varighed frem til udgangen af april 2027.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte faglig leder Mikkel Lindegaard på telefon 21562858 eller på mail: [email protected].

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Om Albertslund Kommune
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Familieafsnittet

Ansøgningsfrist: 13 August 2026

Placering: Nordmarks Alle, 1, 2620, Albertslund, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Albertslund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Albertslund Kommune

Hovedkontor: Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund

Albertslund Kommune er en offentlig virksomhed opdelt i to overordnede direktørområder, der dækker henholdsvis By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse samt Børn, Sundhed & Velfærd. Organisationen fungerer som en politisk ledet arbejdsplads med fokus på at omsætte strategiske visioner til konkrete borgerrettede løsninger.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3080285//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.